KøbenhavnskeBoligtyper

man har erfaret, at de forblæste, ubeskyttede friluftsarealer mellem husene ikke er de ideale opholdspladser, man havde tænkt sig. Hos os kendes a f større bebyggelser a f denne art særlig Boparken ved Frederiksborgvej, (Dg) ,Gartnervænget i Søborg, (Cj), og Niirnberggaarden ved Holmbladsgade, (Da),, alle 5-etagers. A f halvhøje bebyggelser efter dette princip er især Ringparken ved Tesdorphsvej, (Dc), den kommunale bebyggelse ved Rentemester- vej, (Df), og Grøndalsparkvejens haveby i Vanløse, (De), be­ mærkelsesværdige. Stokkebebyggelserne i den oprindelige skematiske form er a f oven- Blokkebebyggelser nævnte grunde ved at forsvinde. Istedetfor er opstaaet en række mellemformer. Afkortede stokke paa ca. 50-70 m.s længde i form a f fritliggende blokke som i Ryparken, (Db), eller endnu kortere som i Blidah, (Ch), dog alle stadig med den ensartede monotone placering uden hensyn til omgivende bebyggelser og gammel beplantning, og ligesaalidt med hensyntagen til friluftsarealets brug som de egentlige stokkebebyggelser. I den henseende giver bebyggelsen med vinkelplacering a f bygningerne som Bellavista, Vinkelbebyggelser

i Klampenborg, (B0), L ille Tuborg ved Strandvejen, (Bg), og det capriciøse Store TafFelbay, større værdier, særlig naar denne ud­ formning som i de nævnte tilfælde forenes med gammel park­ beplantning, der bevares og udnyttes. Med mindre held er en saadan vinkelformet bebyggelsesmaade benyttet ved Tagensbo, (Ce), ved Bispebjerg Hospital, hvor det stærkt stigende terræn og bygningernes længde staar i misforhold til planformen. Paa Traneberg og Stadshagen i Stockholm er gennemført meget smukke bebyggelsesplaner med saadanne uensartede byggeformer, vinkelbebyggelser i forbindelse med stokke og fritliggende blokke, alle placeret efter terrænforholdene, i nøje relation til højde­ kurverne. Disse bebyggelser indeholder smukke læbeskyttede fri­ luftsarealer, og i sammenhæng giver denne sammenblanding a f stokke og vinkelbygninger smukke bybilleder. Et tilsvarende exempel findes herhjemme i Godthaabsvænget ved Godthaabs- vej, (Cd). Der er ingen tvivl om at vi i fremtiden i højere grad vil komme til at arbejde med saadanne bebyggelsesmaader, der paa en naturlig maade uden altfor teoretiske arbejdsprinciper til­ passer sig terrænforhold og verdenshjørner og skaber brugelige opholdsarealer. Paa side 52—55 er samlet en række bebyggelsesplaner for udførte københavnske bebyggelser fra 1914 til nu, der viser udviklingen fra den lukkede karré over den halvlukkede karré og stokke­ bebyggelsen til den helt aabne parkbebyggelse. Planerne er alle i samme maalestokforhold, 1:5000, og vendt med nord opad.

For selve boligtypens vedkommende er udviklingen gaaet meget Plantyperne langsomt. Naar de allersidste faa aar undtages har udviklingen væsentligst indskrænket sig til en forbedret udstyrelse, særlig med hensyn til opvarmningssystemer og sanitære installationer. Planen a f selve boligen blev indtil 1930 kun lidt forandret fra typerne fra 8o’erne. Toiletrummet rykkede fra gaarden op til køkken- trapperepos’en og derfra til sidst ind i lejligheden. Centralvarme og varmt vand blev en selvfølge, til sidst ogsaa baderummet. Planen iklædtes skiftende tiders formidealer, regelmæssige og 34