KøbenhavnskeBoligtyper

I andre tilfælde lader man loven ske fyldest ved at skaffe lejlig­ hederne adgang til den anden trappe gennem en forbindelses­ gang. Denne fremgangsmaade er især økonomisk fordelagtig ved smaa lejligheder, ved større typer (ex. I 2) skulde man synes, at den i dette tilfælde lige saa billige ordning med hoved- og køkken­ trappe havde været at foretrække. Typen med forbindelsesgang mellem 2-værclseslcjligheder, hvor­ ved der faktisk spares 2 trapper, har været uhyre almindelig. (Eks. I4, I 5 og 16 ). A t den imidlertid i brugsmæssig henseende har store mangler forstaas, naar man tænker paa, at en lejlighed har rum paa begge sider a f korridoren, der tjener som forbindelsesgang. I mange til­ fælde har man da ogsaa spærret gennemgangen mellem de 2 lej­ ligheder og laast døren til trappen, saa at man faktisk havde almindelige 2-værelses lejligheder med adgang til kun een trappe, altsaa i strid med loven. Interessant er en ansøgning a f 1897 til bygningskommissionen angaaende en saadan lovovertrædelse, som er blevet opdaget a f politiet, den lyder i uddrag: „S iden der i Saxogade er etableret det a f ,,Frelsens Hær“ op­ rettede natteherberge for hj emløse personer, ere beboerne a f de tilstødende ejendomme udsatte for jevnligen ved nattetid at træffe vagabonder liggende og sove i korridoren mellem trapperne, hvad der er til stor gene. K an dørene imidlertid tillades luk­ kede, er dette uvæsen forpurretcc. Fra den korte forbindelsesgang er springet ikke langt til det konsekvente korridorsystem, som vi har det i typerne Is, I g og I I0. V ed disse ligger lejlighedernes værelser i forlængelse a f hinanden ved den lange gang. Brugsmæssigt er typen bedre end den fore- gaaende, idet lejlighedernes rum staar i forbindelse med hin­ anden uden passage over gangen. T il gengæld er lejlighederne meget smaa og tit uden forstue, og de ofte mere end 30 m lange, knap 1 m brede gange er hverken direkte belyst eller ventileret. Et mere humant og ret almindeligt trappesystem er 2 overfor hinanden liggende trapper uden skillerum imellem, blot med en vis, formodentlig lovbestemt, indbyrdes afstand paa 9 alen. (Eks. I 6, 1 12 og I l6). Jævnsides med den stærke udvikling i typedannelsen for de enkelte lejligheder følger en ændring i bebyggelsesmaaden for de samlede ejendomme. Ved de ældste huse udenfor voldene er bebyggelsen den paa den tid traditionelle med en fløj parallel med’gaden i grundens bredde, en port fører ind til gaarden, hvor der ofte er opført en lav stald­ eller værkstedsbygning. (Eks. i^ . Paa et senere tidspunkt, da gaderne (uden tvivl a f økonomiske grunde) udlagdes med større afstand, og grundene som følge deraf fik en betydelig dybde, kunde de ikke. udnyttes med til­ strækkelig fordel ved en saadan enkelt gadebygning. Nye former for bebyggelse bliver derefter almindelige. Den mest nærliggende type er flere bag hinanden liggende parallele huse. Medens tidligere mellem- og baghuse i almindelighed først var bygget længe efter forhuset (Adelgade-Borgergade), byggede man nu alle bygninger paa een gang. Et grelt exempel er I 5, tre nøjagtig 9