KøbenhavnskeBoligtyper

ninger paa baggrund a f erfaringerne fra brandene og kolera­ epidemien. Før den tid havde der ganske vist existeret visse bestemmelser, bl. a. raadstueplakaten a f 1795, som indeholdt bestemmelser om murtykkelser, hushøjder, brudte hjørner, skorstenes udførelse m. m. samt ønsket om 2 trapper til hver lejlighed. Endvidere inde­ holdt laugsforskrifterne en række anvisninger paa den haand- værksmæssige udførelse, men disse forskellige bestemmelser, der ikke havde lovkraft, kunde vanskeligt haandhæves og gik til sidst næsten i glemmebogen. Loven a f 1856 kom til at indeholde alle disse krav, i enkelte til­ fælde i skærpet form, saaledes blev det paabudt, at hver lejlighed i nye huse herefter skulde have adgang til 2 trapper. Denne, lov kom til at præge de i de nærmest følgende aar opførte kvarterer, det forreste Vesterbro og Nørrebro og Gammelholm- kvarteret. 15 aar efter den første byggelov kom i 1871 den anden, der dog kun indeholdt ret uvæsentlige ændringer. Den vigtigste bestem­ melse var, at kravet om det ubebyggede areal forøgedes fra x/4 til I / 3 udenfor voldene. Allerede 4 aar efter maatte man supplere den med lov a f 1875, som foreskrev de endnu gældende lysafstandsregler. Før den tid havde der overhovedet ikke paa dette omraade været nogen be­ stemmelser, hvad der i høj grad har præget de i tiden byggede kvar­ terer. Disse er paa Vesterbro Saxogadekvarteret og paa Nørrebro Fredensgade-Ryesgade og Skyttegade-Jægergadekvartererne. I 1867 havde militæret endelig helt opgivet byen som fæstning. Den sidste strimmel demarkationsareal mellem søerne og voldene blev overladt til bebyggelse, og her opstod i 70erne Frederiks- borggade-Nansensgade-kvarteret. Byggelovens krav om adgang for hver lejlighed til 2 trapper har været i høj grad bestemmende for byggeriet efter 1856 og har gjort dette væsensforskelligt fra den foregaaende periodes. Den ældste a f de undersøgte typer, I l5 er kun forsynet med een trappe (den er opført 1856, først aaret efter fik byggeloven kraft udenfor voldene). Typen svarer nøje til ældre planer som f. eks. det viste hus fra Fiolstræde 27. En lille forstue med adgang til alle rum udgør den eneste forskel. ^ Efter 1857 er der ingen vej uden om de 2 trapper. Det er dog indlysende, at man a f økonomiske grunde stadig har bestræbt sig for i hver enkelt ejendom at klare sig med saa faa trapper som muligt. E t udtryk for en bebyggelses trappeforhold faas ved at dividere antallet a f den paagældende ejendoms trapper med antallet a f lejligheder pr. etage. Dette tal, der i undersøgelsen er kaldt trappekvotienten, behøver ikke at give begreb om trappeforholdene i brandmæssig henseende, men vil altid vise trappearrangemen­ tets økonomi, idet en høj kvotient giver et dyrt anlæg og en lav kvotient et tilsvarende billigt anlæg, (sml. eks. I^ , kvotient 1.25, med eks. I IO, kvotient 0.17). I nogle a f de ældste undersøgte typer, navnlig ved større lejlig­ heder, kommer man straks ind paa det senere almindelige system med hoved- og køkkentrappe (eks. I 3 og I 7).

Fiolstræde sy. Typisk exempel paa det lille etage­ hus efter branden iygS- Det store skorstensanlæg skal betjene alle rum, der bliver derfor ingen plads til forstue.

8