KøbenhavnskCirkuslivGennem100Aar

175 overtage Selskabet, skønt det var stæ rk t belastet med Gæld. Han vilde derefter prøve paa atter at hævde Navnet. Det skete, og Max Schumann tog først til Holland, hvor h an kom nogenlunde paa Fode, og derefter til Schweiz, hvor Selskabet opførte sin egen Cirkus med den bekendte D an sker Emil Wang som økonomisk Leder. F ra Schweiz g ik Vejen videre til Italien, hvor Schu­ m ann blev engageret af den kendte Impresario Romeo Bis- sini til at aabne det store Lokale »Adrio«, og her gjorde Di­ rektø ren selv saa mægtig Lykke paa sin Springhest »Sven- gunde«, at h an blev den m est populære Rytter i hele Italien, betalte sin Gæld i Løbet af to Aar og kom tilbage med en hel ny C irkus til Tyskland. Her var de gam le T ræbygninger efterhaanden bleven for bekostelige og upopulæ re paa Grund af Brandfare. Man var derfor i Begyndelsen af A arhund red et vendt tilbage til det Telt, der senere kulm inerede med Sarasani, men som var sta rtet først af »Drechsler Love« og Cordialthoff og der­ efter af Max Schumann, der gjorde gode Forretninger paa sine to gam le Hovedpladser Holland og Schweiz. Her opholdt Max S chum ann sig, da Krigen, for tredie Gang i han s C irkustid — 1866 og 1870—71 — brød ud, end­ da en Verdenskrig. P an ikk en i Schweiz, der h a r Folkeværn, og hvis Belig­ genhed er saa udsat, var efter Krænkelsen af Belgiens Neu­ tra lite t endnu mere ophidset end i noget af de and re smaa Lande. Mens alle indkaldtes, maatte Cirkus Max Schum ann luk ­ ke u n d er alm indelig Forvirring , og det samme var Tilfæl­ det m ed selve C irkus A lbert Schum ann i Hamborg. Men m an vidste, at Max Schum anns tre Sønner, Willy, Ernst og Oscar, havde d an ne t et selvstændigt Selskab, der efter at den første P an ik havde fortaget sig, og Forlystelsestrangen næ sten var ble ven større end i Fredens Dage, havde slaaet sig op i Køln.