KøbenhavnskCirkuslivGennem100Aar

174 im id lertid ikke som haabet sluttet. Tvæ rtimod, den var ble­ ven skæ rp et fra Dag til Dag, og Am erika truede nu ogsaa m ed a t træde ind m ellem C en tralm agternes F jender. V interen vilde blive endnu haa rdere a t gennem leve end sidst og gennem den tyske Gesandt Brockdorff-Rantzau, for hvem Dørene i U den rig sm in isteriet sp rang op paa vid Gab, fik Sarasan i ikke blot Lov til at blive i Landet, m en ogsaa til at sende endnu flere Dyr herop og at opføre en Kæmpe- teltcirku s, som dog ikke m aatte ligge paa Københavns Grund. Han lejede derfor P lad sen paa F red erik sb erg paa Peter Bangs Vej og rejste et Telt, som vi ald rig h a r set Magen til, idet det k u n d e rum m e 6700 T ilskuere og medførte eget Lys- og V arm eapparat. Med en vis R et kaldte S arasan i sit Show for: »Verdens­ skue«, og h an gjorde en mægtig Reklam e for det, m en no­ gen Fo rre tn in g blev der ikke Tale om, og flere Uheld stødte til i de vanskelige T id er lige fra Begyndelsen. Saaledes m aatte m an aflyse den Ind ledn ing sp rem iére, der sku lde have fun ­ det Sted d en 11. September u n d e r P ro tek tion af P rinsesse Thyra i velgørende Øjemed. E fter denne skrappe K onkurrence vilde m an selvfølge­ lig ikke i C irkus i Jernbanegade have noget m ed S arasan i at bestille mere, m en hvor skulde m an da faa en Lejer? Saa begyndte m an a t se sig om efter de Selskaber, der allerede havde væ ret i København, d e rib lan d t Schumanns. Hvad var der egen tlig blevet af ham? Efter den m islykkede Dobbeltsæson: Jernbanegade—T i­ voli, havde gam le »Cirkus G. Schumann« faaet et Knæk, som den ikke havde k u n n e t forvinde, da den netop havde regnet m ed at komme til Hægterne i København. I de følgende A ar gik det derfor stadig ned ad Bakke, ind til m an naaede 1897. Da var Bunden skrabet, og alle Reserver udtøm te, hvor­ for den ældste Søn, Max Schumann, foreslog F aderen at