KøbenhavnskCirkuslivGennem100Aar

176 Kunde m an ikke faa det Selskab til København? Det syntes lidet rim eligt, da de unge S chum anns antagelig var Væ rnepligtige i T y sk land og m aaske allerede i T røjen. Men saa oplystes det, at Max Schum ann, da h an i sin T id var vend t hjem fra sit lange Ophold i Indien, hvor de to æ ldste Sønner var født, af de tyske A u to riteter var b le­ ven betrag tet som udvandret og derfor var: Hjemløs. Herefter havde Max S chum ann i 1890 taget svensk S tats­ bo rgerret, hvorved ikke blot h an selv, m en ogsaa Sønnerne var bleven svenske S tatsborgere, de r ogsaa senere havde a ftjen t deres Væ rnep lig t i den svenske Hær. Brødrene S chum ann var altsaa Svenskere! Det fo rand re­ de un d e r de foreliggende Om stændigheder h elt S itu atio­ nen, og blev afgørende for det Lejemaal, som C irkusaktie- selskabet sluttede, og som gik videre til den nye E jer, Di­ rek tø r N. H. Nielsen, da h an i 1916 overtog Bygningen. Den Modtagelse B rødrene Schumann fik af det køben­ havnske P u b lik um var da overordentlig elskværdig, dels paa G rund af deres Ungdom , dels paa G rund af deres Na­ tionalitet, dels paa G rund af deres personlige Dygtighed som Ryttere og Dressører, th i ovenpaa S arasan i længtes m an efter en Hestcirkus m ed rig tig t Skoleridt som Ernst og Os­ car Schumann præ sen terede det i den fine gam le Skole. Netop den gamle Skole, th i der var stadig over C irkus Schumann , som A rv fra Fortiden, endnu noget gamm eldags, som m an ikke havde spillet sig ud af, og nu var Krigsvan- skelighederne ogsaa begyndt at komme til København i Form af Lysrestriktioner, Nægtelse af Ind rejsetilladelse og enorm e Foderp riser. Alligevel m aatte et B eriderselskab væ re glad ved at k u n ­ ne ligge i det neu trale D anm ark m ed sine Heste, og atter stillede M inisteriet sig velvilligt, idet det ikke blot tillod B rødrene S chum ann at blive, m en ogsaa at fortsæ tte deres Forestillinger paa samm e Sted. Saaledes fik vi da for første Gang i mere end en Menne-