KøbenhavnsUniversitet_1929

66 d V s af en sømmelig og upaaklagelig Livsvandel - det er vistnok en rigtig og uh ildet Dom, der gælder det store Flertal. Men det forstaar sig, a t der var anløbne og genstridige Elementer ib landt, som det kunde være nødvendigt for en Tid a t sæ tte i Fangekælderen under Konsistorium eller (i den æ ldste Tid) underkaste Universitetets strenge Disciplinærtug , Stokkeprygl eller Pisk. løvrigt er det let nok, af Konsistorium* og K an­ celliets Protokoller a t uddrage en Række Kendsgerninger, der ikke ne op er egnet til a t anskueliggøre S tudenterstanden s høje Moral, men man maa erindre, a t d ette kun er Undtagelserne fra den store Hovedregel, g det er sjæ ldent man støder paa grovere Forseelser, det meste er u d s la 8 ungdommelig Letsind og Overmod, som Datiden ikke evnede a t se staaende paa — forbudte Besøg paa V instuer og Ø lknejper, Slagsmaal e er en altfo r vidtdreven E ro tik ; ikke sjæ lden tbad.en bedravet'Ungmø Kancel­ liet om a t hjælpe hende til ægteskabelig Forening med en S tuden t, d vilde unddrage sig sine Forpligtelser. Undertiden udartede S lag sm å len e til større Batailler, naar Korpsaanden kom op i S tudenterne og de maa hævde sig over for jævnstillet Ungdom, i ældre Tid Hoffolkene og Adelens T ienere, senere navnlig Officerer og K adetter - S tudenternes svorne Arvefjender. Mest bekendt er den »blodige Rencontre«, som i 1696 fand Sted i Kannikestræde mellem S tudenter og Lakajer, og især »Posthusfe) e « i 1793 E t tilfæ ldigt Sammenstød, op staaet over, a t en S tuden t var kom­ men til a t støde en Officer paa Æ rm et, tæ nd te K rig sluen; Sindene var op­ hidsede, E fterretningen om Ludvig X V l’s Henrettelse v a r samme Dag kommet til København. løv rig t resulterede det hele kun i store Opløb g det kom ikke til aabent Slag mellem de to P arter. Det v a r ved den Lejlig­ hed a t Regensklokken anvendtes som Stormklokke (af hvilken G rund en siden fjernedes) og a t Udsendinge fra Holmens Skibstømrere tilbød S tu ­ denterne a t stille 200 nævenyttige Karle som Subsidier - hvilketÆ ed end mange Ord viser de skjulte Baand, som i denne Periode b an d t Akade- mikerne til de smaa i Samfundet. S tudenterne havde ogsaa flere Gange vist, a t de havde K r.geraanden boende i sig — a t de ikke blot forstod a t sysle med Pen og Bog. Paa Kon­ gens Opfordring deltog S tudenterne som Korps under deres sorte Fane i Svenskekrigen 1 6 5 8 -5 9 og høstede Berømmelse for deres uforfærdede Optræden under Hovedstadens Forsvar i selve S to rm natten. I Aaret /U , da Karl X II gjorde Landgang i Nordsjælland, og i 1716 under den store nordiske Krig kaldtes S tudenterne a tte r under Fanen, men kom ikke i Ilden. Det samme var Tilfældet i 1801, i 1807 derimod deltog de under Belejringen i Bevogtningstjenesten paa Voldene og fungerede som Si er- hedsvagt paa Studiegaarden og i Universitetsbiblioteket — det sidste Sted