KøbenhavnsUniversitet_1929

56 indførte en Bestemmelse om, a t p riv at dim itterede S tudenter, der ikke søgte Stipendier eller ønskede a t tage Embedseksamen, kunde slippe fri — en Uregelmæssighed, der a tte r ophævedes 1805. Disse »Kakkelovnsstu­ denter« nød dog kun en saare betinget akadem isk Anseelse, og baade Oehlenschlager og Chr. Molbech m aa tte undertiden høre for, a t de hørte til denne secunda Kategori. I 1801 fik enkelte danske og norske Skoler R et til a t afholde Adgangseksamen til Universitetet, en Reform, der dog a tte r gik ind efter faa Aars Forløb og først rationelt gennemførtes i 1850. Var Testimoniet fundet tilfredsstillende og Prøven faldet heldigt ud, m aatte den nybagte S tuden t — depositum s som han kaldtes, senere for­ ko rtet til b lo t: Rus — deponere , d. v. s. aflægge sit oprindelige raa og dy­ riske Menneskevæsen, som den akademiske Dannelse endnu ikke havde forædlet og frigjort — en Form alitet, der ivæ rksattes under allehaande allegoriske Ceremonier. Russerne samledes i Studiegaarden, svæ rtede og forklædte, udstyrede med dyriske A ttrib u tte r, Horn, Snabler, Papnæser og Pukler, og blev af »Depositor« (i Reglen den ældste Universitetspedel) som en Flok Dyr drevet ind i et Kammer ved det nederste Auditorium , hvor de underkastedes en komisk formet Overhøring, der endte med Prygl, og ved Knibning og Høvling blev de befriet for deres dyriske Ud­ vækster. E fter en hastig Omklædning mødte derpaa K andidaterne i Audi­ to riet, og een af dem bad i samtlige Kammeraters Navn i en ydmyg latinsk Tale om Optagelse i det akadem iske Borgerskab, hvortil den tilstedevæ ­ rende Dekan gav sit Sam tykke og i Tilgift en Velkomst- og Formanings­ tale. Hertil knyttedes endnu en rituel Indvielse, hvorunder Dekanus gød lidt Vin paa de unge Menneskers Hoveder og gav dem Salt i Munden som et Tegn paa deres Ophøjelse og en Forsmag paa den Visdom, de skulde nyde. N aar Depositsens barokt-højtidelige Handling var til Ende, drog saa Russerne ud i Byen, hvor de forklædte løb Fastelavn m idt om Som­ meren (de fleste S tudenter deponerede ved St. Hansdagstider) og gjorde Gaderne usikre — et Væsen, der naturligvis snart udartede og allerede blev forbud t i sidste Halvdel af det syttende Aarhundrede, men derfor ingen­ lunde blev undertryk t. Alle disse, noget groteske, men i og for sig ud tryk s­ fulde Ceremonier, som faldt ganske naturlige for en ældre Tid, indskræn­ kedes vel nok efterhaanden, men ophørte ikke før i det attend e A arhun­ drede. Af Dialogen mellem Per Degn og Jeppe Berg i »Erasmus Montanus« ser man, a t de endnu ikke da v ar gaaet af Minde; Jeppe ved meget godt, a t i Depositstiden, »naar de faar Salt og Brød og biir Studentere«, er der »stor Allarm« i Hovedstaden. Først i 1732, da den nye Fundats indførte andre Former for Deposits og Imm atrikulation, ophævedes helt de gamle Lavsskikke ved Universitetet, men ganske lignende holdt sig senere længe