KøbenhavnsUniversitet_1929

49 m a a tte den henlægges, da den var for dyr. Endelig i 1831 enedes man om et Kompromis og den 13. Oktober 1836 blev den nuværende Universitets­ bygning indviet med stor Højtidelighed. Den er forlængst blevet for lille og Annekser er allerede omkring sidste Aarhundredskifte in d re ttet i Studie­ stræde, dels i Polyteknisk Læreanstalts gamle Bygning, dels i Bispegaar- dens tidligere Have, og der findes nu Universitetets moderne Laboratorier og

(Stik i Universitetsprogram 1836) de store Auditorier. Pladsen ved den gamle Studiegaard var allerede op­ tag et af Herholdts Universitetsbiblioteksbygning (opført 1857—61) og af Zoologisk Museum (opført 1863—69). IV I de foregaaende Afsnit er — i al fordringsløs Korthed — behandlet Universitetets Stiftelse og tidligste Skæbne, dets Forlis og Genopstaaen, dets retlige Stilling og fundatsmæssige Rammer, dernæst Videnskabens V irkekaar inden for Fakulteterne og endelig det materielle Grundlag — nervus rerum gerendarum. Men det vigtigste er gemt til sid st: selve Men­ neskem aterialet — ikke Professorerne, de hører med til den akademiske Organisme — men det Materiale, der arbejdes med ved Universitetet, Leret, der formes i Lærerens Hænder, den akademiske Ungdom, Studen­ terne. S tudenter er det vigtigste for et Universitet — det er galt, naar der er for faa, det er ogsaa slemt, naar de kommer dragende i Hærskarer, der vokser Aar for Aar, saaledes som i vore Dage, men set fra et akadem isk Synspunkt er det første værre end det sidste, hvor store de sociale Ulemper nu end kan være. S tudenter skal der altsaa til, og vi vil nu gerne følge S tu­ denten paa hans akademiske Bane fra det Øjeblik han — i svundne, mere blodrige og umiddelbare Tider — har gennemgaaet Depositsens Skærsild eller — i vor humane og dannede Tidsalder — højtidelig har tryk k e t