KøbenhavnsUniversitet_1929

43 andre Embedsmænd, Skatter, Huslejehjælp til Professorenker etc., og Resten uddeltes saa to Gange aarlig som »Distributs« til Professorerne. Det var Hovedtrækkene i Ordningen. Hertil kom navnlig i ældre Tid Naturalieuddelinger, især Oldensvin. I 1724 indsendte f. Eks. to af Fog­ derne 46 Svin, hvoraf Rektor tog det bedste forud, og de øvrige fordeltes bland t samtlige Professorer ved Lodtrækning. Og af Universitetets Skove udvistes der Brænde. F ra 1796 begyndte man a t inddrage Corpora og gaa over til fast aarlig Professorgage, men først mange Aar efter forsvandt de sidste Levninger af den gennem Aarhundreder opretholdte Maade a t lønne Professorerne paa. Lige fra de ældste Tider havde et Flertal af Universitetslærerne Em­ bedsboliger — de saakaldte Professorresidenser, københavnske Gaarde, i Reglen med tilhørende Haver, liggende i Universitetets Nærhed, og de Professorer, der ingen havde, oppebar i Reglen Residenspenge eller Hus­ lej egodtgørelse. I den første Fundats tales allerede om »casæ et residentiæ pro fessorum« og ved Fundatsen af 1539 blev o tte Kannikegaarde bestem t til Professorresidenser. Enkelte ny Residenser kom til, andre blev solgt, men Tallet laa stadig omkring en halv Snes. I det attende Aarhundrede var der elleve, der alle gik til Grunde i Ildebranden 1728. I Fundatsen af 1732 blev indsat en Løfteparagraf om deres Opførelse, men det varede meget længe, inden det givne Løfte blev helt indfriet; først efter Mid­ ten af Aarhundredet var de alle bygget op paany, væsentlig for Frue Taarns Penge. Under Branden 1795 brændte a tte r to, hvoraf den ene al­ drig blev genopført, og i Bombardementet ødelagdes seks, der heller ikke erstattedes, saaledes a t der kun blev fire tilbage. Af disse blev to i St. Pederstræde anvend t til Polyteknisk Læreanstalt (nu Universitetets An­ neks), en solgtes 1837, men den sidste, i St. Kannikestræde, beholdt Uni­ versitetet og den benyttes endnu til Professorbolig. Her boede Madvig til sin Død i 1886. Ogsaa Universitetet selv fik sit eget Hjem efter Reformationen og har stadig til Huse paa den samme Plads. Ved Middelalderens Slutning laa Roskildebispens Gaard lige over for Stadens Hovedkirke, og her blev Joakim Rønnov, den sidste katolske Biskop, fængslet i Sommeren 1536. Da Reformationen var fuldbyrdet, indrettedes Bisperesidensen til Studie- gaard for det genoprettede Universitet, som straks synes a t have ta g e t den i Brug, endnu inden Fundatsen af 1539 blev udstedt. Hvor stor en Del Bispegaardens Grund indtog af det hele Areal, der nu tilhører Universitetet, nemlig den Bygningsfirkant, som begrænses af Frue Plads, Fiolstræde, Krystalgade og Nørregade, skal lades usagt — den første Studiegaard om fattede i hvert Fald næppe sto rt mere end den syd