KøbenhavnsUniversitet_1929

4 2 af alle Sager angaaende Jordegodset og de øvrige Midler laa hos Konsisto­ rium , hvis de da ikke skulde indankes for Patronen. Kvæstorgerningen var et Hverv, det ikke var givet enhver Professor a t magte. Men een kunde det — Holberg. B landt Universitetets Kvæstorer er Holberg ikke blot den berøm teste af Navn, men utvivlsom t ogsaa den betydeligste af Gavn. Ikke alene var han den geniale Skribent, han ejede et rigt A dm inistrationstalent, der kom Un iversitetet fuldt ud til gode fra 1737, da han overtog Kvæstorembedet og sam tidig blev fri for Forelæs­ ningerne. Han kendte alle Finesser ved Bestyrelse af Jordegods, forstod a t anbringe Midlerne paa den Maade, der gav stø rst U dby tte, og passede paa, naar K irker, Kollegier og Residenser skulde repareres, a t Haandvæ r- kerne ikke berigede sig paa Universitetets Bekostning. I den Henseende havde han et Øje paa hver Finger. Da han 1748 bestem te sig til a t træde tilbage, vilde man paa ingen Maade af med denne »optimus Quæstor«, og da han tre Aar efter gjorde Alvor af sin Beslutning og afgav Kvæsturen til H enrik S tampe, kappedes Professorerne om a t yde ham Anerkendelse for hans »vindskibelige« Adm inistration af Universitetets Anliggender. En meget væsentlig Del af Universitetets Indkom ster gik til Professo­ rernes Lønning , som var ringe nok endda. Det var kun de ordinære Profes­ sorer, der oppebar Løn — de blot designerede fik ingen og de ekstraordinæ re Professorer fik kun Løn, naar den blev tilvejebragt af Midler uden for Un iversitetet, f. Eks. af den kongelige Kasse. Den hele Lønningsordning var in d re tte t efter et Delingssystem og v ar noget forskellig til de forskellige T ider, men nogenlunde ensartet i det meste af det syttende og attende Aarhundrede. Indtægterne af det jydske Jordegods gik i Universitetets Fælleskasse, medens det sjællandske var inddelt i lige saa mange Dele som der var Professorer, saaledes a t der dannedes »Corpora« af Gaarde og Huse paa samme H artkorn. H v ert F aku ltet fik sine Corpora, der a tte r enkeltvis tilfald t F aku lte tets Professorer, som saa selv m aatte bestyre God­ set ligesom enhver anden Godsejer. Visse af Tienderne gik i Fælleskassen eller til F aku lteterne, andre kunde »opteres«. N aar en saadan Optionsti­ ende blev ledig, gik der en Liste rund t b land t Professorerne, som saa efter »Senium« (d. v. s. Anciennitet) ud ta lte sig om, hvorvidt de vilde overtage den eller ikke. Den, der overtog Tienden, m aatte bortfæste den for, hvad han kunde opnaa, men skulde svare en Afgift — Canon — til Fælleskassen, hvis det va r en Kongetiende, og hvis det v a r en K irketiende, til Byg­ ningskassen, hvoraf Udgifterne til Kirkernes Vedligeholdelse blev afholdt. Af Fælleskassen, hvori ikke blot gik de nævnte Godsindtægter og Tiender, men ogsaa flere andre Indtægter, bl. a. U d by tte t af S tudieskatten og Bi­ draget fra Øresundstolden, blev først udredet Lønninger til R ektor og