KøbenhavnsSporvejesVirksomhed_1938-39

5

anden Gang i T iden fra den 19. Kl. ca. 12 til den 21. om Morgenen ved no rm al D riftstids Begyndelse. T rods de saaledes yderst vanskelige Ivaar hævdede D riftsaaret 1944— 45 sig sporvejsmæssigt set sm uk t i Samm enligning m ed de foregaaende Aar. Først den vidtgaaende Sønderlemmelse og Deform ering af L inie­ nettet i D riftsaarets sidste P a r M aaneder brag te S tagna­ tion og til Slut endog Nedgang i det dagligt befordrede Antal Passagerer. M aanederne til og med J a n u a r viste derimod betydelig F rem gang. Aarets sam lede P a s ­ sagermængde blev p a a ca. 236 Mill., ca. 31 Mill. stø rre end Aaret fo ru d og ikke m ind re end 82 Mill. eller ca. 53 pCt. stø rre end før Krigen. Der kørtes ialt 42,8 Mill. Vognkilometer imod 38,5 Mill. det fo re­ gaaende Aar, en Merkørsel p a a 4,3 Mill. T ak stern e va r Aaret igennem uæ nd ret de samme som før Krigen. T ak stern e for E nk eltrejser var de den 1. F e b ru a r 1932 indførte suppleret m ed Æ ndringerne som Følge af Takstgrænseflytningen p a a F red erik s­ borg vej fra B ispebjerg til Em d rupvej den 1. Marts 1933, m edens Rabat- og A bonnem entstaksterne var de den 1. Maj 1936 indførte suppleret m ed T ak sterne for B arneabonnem en tsko rt af 15. August 1937. Af P assagerern e benyttede 13,o pCt. Abonnem ents­ k o rt og 50,4 pCt. R ab atko rt eller -hæ fter mod i 1943— 44 henholdsvis 11,7 og 49,3 pCt. Om stigningsprocenten viste fo rtsa t Stigning, idet den blev 49,3 imod 48,o det foregaaende Aar og k u n 26,6 i 1935—36 før Ind fø rel­ sen af de nugæ ldende frie Omstigningsregler. Den sam lede Kørselsindtægt blev i 1944—45 ca. 45 431 000 Kr. imod ca. 39 787 000 det foregaaende Aar, en F rem gang p a a ca. 5 644 000 Kr. Den nævnte Stigning i Benyttelsen af de billige Rejsehjem- ler Abonnem entskort og Rabatbilletter, der sam let gav sig Udtryk i en Nedgang i det procentvise Salg af E n ­ keltbilletter fra 39,o til 36,6 pCt., medførte, at Gennem ­ snitsindtægten pr. Passager, trods Stigningen i Om ­ stigningsprocenten, blev noget lavere end i 1943—44 nem lig 19,28 Øre imod 19, 41 . Gennem snitsindtægten pr.Vognkilom eter steg derim od fra 103,25 til 106,ie Øre. De sam lede Udgifter beløb sig til ca. 43 891 000 Kr., en Stigning i Fo rho ld til det foregaaende Aar paa ca. 4 426 000 Kr., som i det væsentlige skyldes den nævnte Merkørsel sam t Lønstigninger, der alene m ed ­ førte en Merudgift p a a ca. l,s Mill. Kr. Regnskabets Nettoresultat er derefter et Overskud paa ca. 1 038 000 Kr., efter at et tilsvarende Beløb er hen lag t til Udvidelseskontoen. Det k a n i denne Forbindelse be­ mærkes, a t to Udgiftsposter som S trøm fo rb rug og Vognvedligeholdelse under Krigen er steget med h en ­ holdsvis ca. 2,3 Mill. og 2,5 Mill. Kr. eller henho ld s­ vis med 126 og 58 pCt. For Vognvedligeholdelsens Vedkommende skyldes Udgiftsforøgelsen foruden den alm indelige Prisstigning dels M aterialemanglen, der h a r gjort det nødvendigt i vid Udstrækning at oparbejde tidligere b rug te Materialer til fornyet Anvendelse, og dels Materialernes — f. Eks. Isolationsm aterialernes — stæ rk t forringede Kvalitet og deraf følgende, ko rtere Levetid. Kørslen Ju l og N y taar 1944—45 forlængedes ikke, men ophørte alle Dage som sædvanlig m ed sidste Vogne fra R aadhu sp lad sen Kl. 23, 30 . F ra og m ed den 10. Jun i 1944 ophævedes under Hensyn til de vanskelige T ran spo rtfo rho ld det hidtil

eksisterende Fo rbud mod Medtagelse af stø rre Bagage­ genstande i Omnibusserne og i Sporvognenes Ind re og paa Bagperronerne. Der blev i Aarets Løb givet F lyvervarsel ialt 50 Gange inden for Sporvejenes D riftstid. Under L u fta n ­ grebet den 21. Marts 1945 skete der k u n ubetydelig Skade p a a Sporvejenes Anlæg og Materiel. Sporvogne. P a a Sporvejsnettet h a r som Følge af den kn app e M aterialesituation Sporudvekslinger i Forbindelse med den alm indelige Vedligeholdelse ku n kunn et finde Sted i meget beskedent Omfang, og en lang Række Udvekslinger, som no rm alt skulde have væ ret b rag t til Udførelse, h a r m aattet udskydes. Af det sparsomm e Restlager af Skinner m aatte en Del anvendes til An­ læg af en Række Kurve- og Omkørselsspor fo ran led i­ get ved de fo ran om talte af Tyskerne beo rd rede Gade- spæ rringer. Udviklingen i saa Henseende var følgende: E fter Spæ rringen den 14. September 1944 a f Vestre Boulevard førtes L inierne 2, 8 og 19 uden om R a ad ­ hu sp ladsen ad Vester Farim agsgade, Hainm erichs- gade, B em storffsgade og T ietgensgade og omvendt. Da der efter denne Spæ rring m aatte regnes med, at ogsaa den and en Gade forbi Dagm arhus, J e rn b an e ­ gade, en Dag kunde blive spæ rret, foregreb m an Be­ givenhedernes Udvikling ved Anlæg af Sporkurver Løngangsstræde—Vester Voldgade og Vester Voldgade —S tormgade sam t en Sporsløjfe p a a Jarm ers Plads, der skulde gøre det muligt i saa Tilfælde at føre Sporvognskørslen uden om Jernbanegade, respektiv at vende Vognene i Næ rheden af Raadhuspladsen. L ige­ ledes anlagdes i E fte ra a re t 1944—45 Spo rkurver Ve­ sterbrogade—Enghavevej og pa a Enghave P lads ved Enghavevej, der skulde gøre det muligt eventuelt at føre Sporvejskørslen uden om Istedgade. Da Jernbanegade den 18. F eb ru a r 1945 spæ rre­ des, kunde m an derfor takket være de nyanlagte Spo r­ ku rv er omlægge Jernbanegadelin ierne som følger: L i­ nie 11 p a a S trækningen Fasanvej— F rihed sstøtten ad Linie 5’s Rute mellem Fasanvej og Vester Voldgade sam t ad Linie l ’s Rute mellem denne og F rih ed s­ støtten og Linie 14, 15 og 16 mellem Nørreport og T romm esalen ad Linie 5’s Rute mellem Nørreport og Vester Voldgade sam t Linie l ’s Rute mellem denne og T rommesalen. Der førtes im id lertid herefter ialt 5 Sporvognslinier (Linie 5, 11, 14, 15 og 16) ad den sm al­ le og med anden T rafik belem rede Nørregade og gennem det i Forvejen stæ rk t belastede S tormgadekryds, hvilket gav Anledning til Forsinkelser. Man paabegynd te derfor allerede den 22. F eb ru ar p a a Raadhu sp lad sen Anlægget af et Forbindelsesspor mellem Nørrevoldgadeliniernes Spor i Vester Voldgade og Sporene i Vesterbrogade, hvorefter L inierne 11, 14, 15 og 16 fra og med den 3. Marts paany fra Nørre-, respektiv Østerbro, kunde føres ad deres norm ale Ruter til Raadhuspladsen. Da der pa a det davæ rende T id spunk t efter den h id ­ tidige Begivenhedsudvikling m aatte regnes med Mulig­ heden af, a t ogsaa Vester F arim ag sgade forbi Gestapo- hovedkvarteret i Shellhuset kunde blive spæ rret, fo rt­ satte m an efter Anlægget af nævnte Forbindelsesspor Vester Voldgade—Vesterbrogade med Anlægget af endnu et Forbindelsesspor pa a R aadhu sp ladsen, nem ­ lig mellem Nørrevoldgadeliniernes og S to rm gadelin ier