KøbenhavnsSporveje_1911-1936

Der anvendes nu til Dags ogsaa sværere Profiler end tidligere. I en Periode anvendtes Mangan- staalshjertestykker i ret stor Udstrækning, men dels var det vanskeligt at faa disse Konstruktio­ ner til at ligge upaaklageligt, og dels gav de An­ ledning til mere Støj ved Hjulenes Passage end almindeligt Skinnestaal eller Dobbeltstaal. Efter at man i den saakaldte elektriske Reparations-

den gennemgaaende for svag. Dette gjaldt ogsaa i København. Man sparede Anlægsudgifter og betalte senere dyrt i Form af Vedligeholdelses­ udgifter. Ved de Sporudvekslinger, Københavns Sporveje foretog i Asfaltgader i Aarene efter Overtagelsen, maatte Fundamentet, Underbe­ tonen, saaledes som Regel fornyes med en stær­ kere og tykkere Beton, og gennem Forsøg er man

Afret-ning med Skærver

20cmPaklag

0 cm D rejen Fig. 67. Tværprofil i Macadam. Øverst: Ældre Udførelse, Langskifter .og Banketter. Nederst: Moderne Udførelse, gennemgaaende, drænet Fundament uden Langskifter

svejsning har faaet et bekvemt Middel til at ud­ bedre slidte Arrangementer, maa Anvendelsen af Manganstaal derfor betegnes som forældet. Elektrisk Reparationssvejsning er ingen egent­ lig Svejsning, men en Paalægning af Materiale, en Slags »Plombering« af de slidte Steder. Me­ toden muliggør paa et meget tidligt Tidspunkt en Udbedring af de fra Slid hidrørende svage Steder, og den har haft en overordentlig gavnlig Indflydelse paa Størrelsen af Vedligeholdelsesud­ giften til Sporet. Medens en efter Opmaaling udført Tegning oprindelig var Basis for Krydsningers og Kurvers Fremstilling, beregnes nu alle Maal, idet Tabel­ ler og moderne Regnemaskiner gør Arbejdet overkommeligt. Fundamenter og Vejbefæstelse Den Fundamentering, som først udførtes ved Sporvejsanlæg, var vistnok de fleste Steder i Ver­

nu i Aarenes Føb naaet til en Betonblanding, der giver en ret ensartet Styrke selv ved en noget uensartet Behandling. I denne Forbindelse kan nævnes, at Betonen, der i ældre Tider fremstil­ ledes paa Arbejdsstedet, nu leveres fra Fabrik, og at Cementens Kvalitet er forbedret kendeligt i Tidens Føb. Ved Betonfundamenter, der foruden i Asfalt­ gader tillige anvendes i engelsk brolagte Gader, udførtes Understopningen, d. v. s. det bærende Fag mellem Skinne og Fundament, i 1 9 1 1 af Cementmørtel, 3 å 4 Aar senere af Skærvebeton. I Begyndelsen af Tyverne gik man over til i Stedet for Understopning at bruge Understøb­ ning med Asfalt og midt i Tyverne til i Forbin­ delse hermed at anvende en simpel Forankring med Fundamentsbolte. Begge disse Foranstalt­ ninger havde været kendt tidligere, Forankring saaledes i forskellige Former paa Frederiksberg, og Understøbning havde været brugt i begge 69