KøbenhavnsSporveje_1911-1936

Skiftet alene skulde bruges ved Rangering, men nu bruges de tillige i en Del Indkørselsskifter, hvor Tungerne skiftes elektrisk, og de vil efter- haanden blive benyttet overalt, hvor dette er Til­ fældet. Efter at man har anskaffet sværere Skifte­ stænger til Vognene, er det antagelig kun et Tidsspørgsmaal, naar de ogsaa i Indkørselsskifter helt vil have fortrængt den ældre Konstruktion. Denne fremstilles iøvrigt nu ligesom Fjedertunge- skifterne i en moderne Udførelse ved Anvendelse af elektrisk Svejsning. En Overgang anvendtes en Del slidfaste Manganstaalskifter med løs Tunge ligesom den ældre Konstruktion; men de svarede ikke ganske til Forventningerne, hvorfor Anskaffelsen er ophørt. Det første elektriske Sporskifteapparat toges i Brug den 16. Juni 1920; nu findes ialt 21 Stk. i Drift, og Sporskifteren, der i 1 9 1 1 hørte med til Gadebilledet, findes nu kun et enkelt Sted, hvor særlige Forhold ikke tillader Vognstyreren at foretage de Manøvrer, den elektriske Skift­ ning kræver. Det elektriske Skifte betjenes under Farten ved Hjælp af en Overledningskontakt, som passeres med Strøm paa Motorerne, d. v. s. med Køre- nøglen paa 1. Kontakt, hvis Tungen skal lægges om, og uden Strøm, d. v. s. med Kørenøglen paa »Stop«, dersom den ikke skal lægges om. Det paatænkes dog at indføre et nyt System, hvor Kørsel til højre altid kræver Passage af Over­ ledningskontakten med Strøm, Kørsel til venstre altid uden. Alle Skifter afvandes til Kloaken. I Konstruktionen af Hjertestykker er foregaaet en Udvikling parallel med den for Skifter anførte, nemlig fra boltet til svejset Udførelse. Oprindelig brugte man hyppigt almindelig Rille­ skinne i Hjertestykker, men efter 1 9 1 1 gik man over til overalt at bruge Skinner med fyldt Rille, d. v. s. Skinner med saa ringe Rilledybde, at Vognene, i hvert Fald saa længe Hjertestykkerne var nye, passerede Krydsningerne kørende paa Hjulflangerne og praktisk talt lydløst. Efter Kri­ gen gik man videre og fræser nu Skinnerillerne til beregnede Bredder og Dybder, saaledes at der faas bedst mulig Styring og mindst muligt Slid.

anvendt Vignolskinner paa Sveller, altsaa al­ mindeligt Jernbanespor, der ikke kræver Rens­ ning og under Sneforhold ikke behøver at saltes. Paa Broer med ringe Konstruktionshøjde an­ vendes specielle lave Profiler, og ved de bevæge­ lige Broer over Havnen er truffet særlige Foran­ staltninger for at gøre Passagen over de uund- gaaelige Fuger mellem fast og bevægeligt Parti saa lempelig som muligt. Som Skinnemateriale til almindeligt lige Spor anvendes nu til Dags en Staalsort med en Brud­ styrke paa 65— 75 km/mm2, og i Kurver udsat for stort Slid anvendes siden 1928 Specialskinner, saakaldte Dobbeltstaalsskinner, med Køre- og Tvangskinne af særlig haardt og derfor særlig slidfast Staal. Endvidere er der i de seneste Aar foretaget mindre Forsøg med særlig hærdede Skinner, der er billigere, men næppe saa slidfaste som Skinner af Dobbeltstaal. Sporskifterne er sammensat af forskellige Dele, hvoraf de vigtigste er 2 Tungestykker hver med en lige Streng og en Kurvestreng, den sidste krummet enten til højre eller venstre. Det vigtig­ ste og mest saarbare Led i Tungestykket er den bevægelige Tunge, der vekselvis tjener som Køre- eller Tvangskinne. I ældre Tid var Skiftet altid opbygget af almindelige Skinner og Støbegods m. m., og Tungen bestod da af et smedet sepa­ rat Stykke, som kunde dreje sig om en lodret Tap ved Roden, hvorved Spidsen flyttedes paa tværs et Stykke omtrent lig Rillebredden. Nu er Tungen derimod fremstillet af et særligt smedet eller valset Skinneprofil, der ikke drejer sig om en Tap, men er indspændt ved Tungeroden og er saa bøjeligt, at Tungen kan tvinges fra den ene Stilling til den anden. Tungen fasthol­ des i Yderstillingerne ved en særlig Mekanisme, en saakaldt Tungesikring, der ogsaa kan bruges til at holde almindeligt smedede Tunger paa Plads. Disse moderne Fjedertungeskifter anvend­ tes i Begyndelsen kun som Udkørselsskifter (d. v. s. hvor Kørslen foregik i Retning fra Tungerod til Tungespids) samt i Tilfælde, hvor

68