KøbenhavnsPersonbanegaard

B5

Nørrebro Personstation forekommer os vel indrettet, og det samme gælder om Godsstationen: der dog ogsaa her er lagt i et Fald (1 :485). Derimod synes de viste Indløb til Godsstationen unødvendigt kostbare; vi mene, at ét Indløb her kan være tilstrækkeligt. Aaboiilevardstationen giver ikke Anledning til Omtale. Frederiksberg Personstation forudsættes flyttet ud til Peter Bangsvej. Denne Flytning vil selvfølgelig berøre forskellige Interesser, men kan maaske anses for berettiget under Hensyn til Anlæget af Stationen ved Aaboulevard, idet den nuvæ­ rende Station derved tildels erstattes med 2 velbeliggende nye. Godsstationen opretholdes, hvilket maa anses for rigtigt af Hensyn til denne Sta­ tions lokale Betydning; men ogsaa her forekommer det os, at ét af de 2 viste Ind­ løb maatte være tilstrækkeligt. Istedetfor 2 Indløb maatte Forfatteren hellere have indlagt et Omløbsspor i Hovedgodsbanen, hvor Indløbet viger af; et saadant er næsten nødvendigt paa Grund af den ret store Afstand til selve Godsstationen. Ny Frederiksberg Station er ligesom Hellerups forkastede Variant projekteret med Perroner i forskellig Højde o. s. v. og giver derfor Anledning til de samme Bemærk­ ninger, som anført ved førnævnte Hellerup Station. Ved Valby er der projekteret baade en Personstation og en Godsstation. Det forekommer os tvivlsomt, om den sidste er nødvendig, naar henses til, at Afstandene til Centralgodsbanegaarden og Frederiksberg ikke ere særlig store. Den viste Gods­ station ligger desuden uheldigt dybt i Forhold til Omgivelserne, hvorved Adgangen til den besværliggøres. Vigerslev Station giver ikke Anledning til nogen Bemærkning. Paa Hovedbanen Vigerslev—Centralstationen er der projekteret en Stigning 1 : 215, som ikke svarer til Stigningsnormerne for den tilstødende Vestbane. Overslaget synes omhyggeligt udarbejdet, og navnlig maa det anerkendes, at dette Overslag er et af de faa. der synes at have rigtige Priser for Forstyrrelserne af Kloak-, Vand- og Gasledninger samt for Sporsikringsanlægene paa Stationerne. Det anførte Beløb for brugte Materialier m. v. synes meget mbderat. Projektet beslaglægger, navnlig til Godsbanerne, store Arealer, hvilke dog som beliggende i Byens Yderkanter ikke ville blive særlig kostbare, men paa den anden Side frigøres store værdifulde Arealer paa den nuværende Banegaards Grund, ved Nørrebro Station m. m., hvis Værdi betydeligt vil overstige de førstnævntes. Projektet naar med Hensyn til Trafikens Behov det samme som f. Eks. »Uden Omveje«, men yder mere i Retning af en gennemgaaende Deling af de forskellige Trafikarter, navnlig ogsaa med Hensyn til Godstrafikens Besørgelse og til Etablering af en fremtidig Ringbane. Forøvrigt henvises til de i Bilaget givne Oplysninger.

9

Made with