KøbenhavnsKommuneskole_1814-1914
60 søg med den indbyrdes Undervisning, og at der skulde oprettes en Normalklasse, baseret paa denne Metode med cand. theol. S c h o v som Lærer og med Major A b r a h a m- s o n som Tilsynshavende. A b r a h a m s o n var den ledende Aand. Han havde sat sig ind i Metoden under et Ophold i Frankrig og udfoldede nu her — sammen med Amtsprovst P. H. Mø n s t e r * ) — en utrættelig Virksomhed. Følgen af denne ses af en Række kgl. Forordninger, blandt hvilke den vigtigste var den, der (i 1822) tillod Undervisningens Indførelse overalt i Sko lerne. Allerede det næste Aar var den indført i 244 Klasser og i 1830 i ikke mindre end 2637 hele Landet over. Grunden hertil var næppe dens fortræffelige Egenska ber, men snarere den Omstændighed,, at man mente derved hurtigere at stige i Kongens Gunst og faa Adgang til Befordring. Denne næsten utrolige Fremgang — der var saa paa faldende, at man endog lagde Mærke til den i Udlandet, hvor der i 1827 udkom et Værk om Frankrigs produktive Kræfter af Socialøkonomen Du pi n, hvori bl. a. hedder: „I Danmark har den indbyrdes Undervisning gjort forbau- sende Fremskridt, uden at Folkets Lovlydighed er blevet mindre, fordi det er blevet oplyst (1. D. S. 89)“ — var dog ikke gaaet for sig uden stadige, men en Tid lang me get spagfærdige Angreb, særlig fra Gejstlighedens Side, der angreb Metoden, fordi den lagde saa lidt Vind paa Religionsundervisningen. Først Prof. H. N. C l a u s e n vovede at trodse Kongens Vilje og rettede et sønderknusende Angreb paa Metoden, hvori han bl. a. oplyste, at Grunden til Major Abraham-
*) Abrahamson og Mønster udgav i Fællesskab et stort tre Binds V æ rk: „Om den indbyrdes Undervisnings Værd og Væsen“.
Made with FlippingBook