KøbenhavnsKommuneskole_1814-1914

46 Det hedder i en af disse (Bladets Nr. 306), at Lærernes Autoritet fuldstændig vil forsvinde, naar de skal undvære disse gamle Straffemidler som Kat o g lign., da „mange af Nutidens brave o g hæderlige Mænd har erfaret denne Behandlingsmaade o g paastaar, at den har skabt deres fysiske, intellektuelle eller moralske Dannelse,“ som uden korporlig Revselse ikke vilde være særlig udviklet. „Hvor­ for skal Læreren i Almueskolen have mindre Straffemyn­ dighed end Læreren i den lærde Skole, hvis Disciple dog udgaa fra bedre Hjem, medens her de lavere Klasser sør­ ger saa lidt for Børnenes Moralitet?“ Det er ogsaa for­ kasteligt, at Læreren — som Instruksen byder — først skal indhente Skolekommissionens Tilladelse, før han tør give en uartig Dreng Ris. Paa den Maade kommer Straffen for sent o g virker ikke kraftig nok, samtidig med at Lærer­ nes faa Fritimer spildes, o g hans Iver for Undervisningen kølnes. Er der nu Tale om Disciple paa 13—14—15 Aar, — som der ofte var i Aftenskolerne —, maa det sikkert ogsaa være ubehageligt for Læreren at eksekvere Straffen med Ris, som — da den sammenbuncfne Ende ikke maa benyttes — uden Tvivl skal bruges til den Del af Legemet, „for hvis Blottelse enhver vistnok maa have Aversion.“ Gode Følger af en saadan Straf kan neppe ventes hos et Barn, der kort efter ved Bortgangen fra Skolen til­ lader sig de største Uordener som ved f. Eks. at kaste Kammeraterne Gadesnavs i Ansigtet, bruger de usømme­ ligste Udtryk eller synger de mest uanstændige Viser. I Stedet for straks at bruge en alvorlig, legemlig Straf over for et Barn, der forser sig — hedder det videre — kan Læreren da skrive en Anmærkning i Protokollen. Hvad Nytte skal dette dog gøre? Enten læser Foræl­ drene det slet ikke, eller ogsaa bekymrer de sig ikke om deres Børns Fremgang, men begunstiger vel endog deres