KøbenhavnsKommuneskole_1814-1914

44 Individer, som kun kan forbedres ved Prygl, og selv om vedkommende ikke forbedres herved, saa vil de dog ind­ jage de andre en gavnlig Frygt — kun maa man ikke gaa til disse Yderligheder ved enhver Anledning for ikke at op­ bruge „Midlerne mod det yderste, før det yderste indtræ­ der.“ En saadan Strenghed skal da altid opløses i Kær­ lighed, for at Disciplene vedblivende kan elske og agte deres Opdragere. I Oplysningstidsalderen bliver J o h n L o c k e den første Pædagog. Foruden at lægge Hovedvægten paa den legem­ lige Opdragelse, — som stadig er NummeL et i de engelske Skoler —, fordrer han Pryglene afskaffet. Lærdommen er det mindste; det vigtigste er at styrke Viljen. Saa kommer R o u s s eau. Han gør det for saa vidt af rned al Disciplin, som han hævder, at man kun skal adlyde et eneste her i Verden: Fornuften. Hans Ideer indføres herhjemme af Tyskeren B a s e d o w , der bliver Lærer ved forskellige Anstalter her i Byen, men som ved sit uordentlige o g drikfældige Liv og ved sin utrolige Hidsighed forskertser al Sympati*). Som Supplement til Rousseau — samtidig paavirket af M a r m o n t e l — kommer P e s t a l o z z i , hvis yderst fine Natur bortstødes af alle grove Midler. Han er „Opdageren af den uendelig humane Kærlighed som Opdragelseslivets Sjæl“**), og hans Fortælling om, „wie Gertrud ihre Kinder lehrt“, gør Furore i alle europæiske, interesserede Kredse. Nu skal al Børneopdragelse baseres paa Humanitet, de *) Ang. Basedow og hans System skriver den tyske Livlæge H e n s i e r i et Brev til den berøm te tyske Oplysningsidealist N ic o la i: „H vad jeg mener om Basedow? H ans hele Plan har den Hovedfejl, at han vil have Forstand hos Børn, førend N aturen giver den. H an er over­ hovedet ikke saa uegennyttig, som mange vil paastaa“. **) H erm . T rier: Af Opdragelsens Historie, S. 262 .