KøbenhavnsKommuneskole_1814-1914

43 Allerede i Humanismens Tidsalder begynder man dog at ivre her imod. Den spansk-nederlandske Pædagog J u a n V i v e s ud­ giver sit berømte Værk „De disciplinis“ (1531), i hvis anden Del han ganske vist fordrer en streng Alvor i Disciplinen, men samtidig ogsaa en langt stærkere Huma­ nitet. Samme Aar udsender den bekendte danske Reformator Chr. P e d e r s e n under sit Landflygtighedsophold i Ant- w e r p e n . et Skrift: „Om Børn at holde i Skole“, hvori han i drastiske Træk skildrer den Tids Skolegang: „Hvordan forbandet Helvedes og Skærsilds Pine de unge Peblinge lede i min og andre Fleres Ungdom o g før i mange Aar og siden desligeste i Danmark, Sverige og Norge af deres vanvittige og umilde Skolemestre o g Hø­ rere med de slemme, uchristelige Hudstrygeiser, Slag, Hug o g Plager, som de gave dem for en føje Brøde og saa godt som for ingen, det vide baade Præster og Munke, Kanni­ ker og Skrivere, som vare deres Disciple.“ Da Skriftet var en Bearbejdelse af et af L u t h e r s Sendebreve, maa Forholdene have været lige saa grufulde i Tyskland. — Den følgende Pædagog af større Betydning, Tyskeren Rathke eller R a t i c h i u s ønsker al Tvang afskaffet, og hans Ideer udvikles af Europas største Pædagog C om e - n i u s , paa hvis Grundsætninger den moderne Skoleunder­ visning for en stor Del er grundlagt. Dovenskab — siger han — er en Sygdom, „der skal fjernes ved Diæt o g milde Lægemidler og ikke skærpes ved skarpe Midler“*). Ganske vist kan der ogsaa findes

*) V. K u h r: „D et pædagogiske System i Comenius didactica magna“ . S. 2 14 f.