KøbenhavnsKommuneskole_1814-1914

26 var Smaaskoler nok, kunde ganske roligt kort efter frem­ stille sig for en anden Kommission og muligvis der blive antaget, hvorpaa han saa uden videre flyttede ind i det Sogn, han først havde bestemt for sin Virksomhed. — Var Præstens Arbejde i Skolekommissionen af omfat­ tende Art, var de verdslige Medlemmers det ikke mindre. Det paalaa saaledes det enkelte Medlem, hvem det speci­ elle Tilsyn med een eller flere Skoler var overdraget, hver 14. Dag at aflægge et Besøg i disse, og dels ved at høre paa Undervisningen, dels ved Samtale med Lærerne og Børnene, ved at efterse sidstnævntes Arbejder og paa an­ den Maade at underrette sig om Skolens Tilstand og Bør­ nenes Fremgang. Endvidere skulde han rose og opmuntre de Børn, som udmærkede sig ved Flid og god Opførsel, og formane ikke alene de efterladende Børn, men ogsaa deres For­ ældre eller Værger. Det sidste var ulige det, der gav mest at bestille. Ogsaa Læreren skulde roses eller dadies. Var han dyg­ tig, skulde han indberettes til Direktionen, der da atter havde Bemyndigelse til at nævne ham i de aarlige, trykte Rapporter, den maatte indsende til Kongen, — hvilket dog vist nok aldrig skete, — og havde han gjort sig skyldig i en eller anden Fejl, skulde vedkommende Kommissions­ medlem „med Godmodighed anmode ham om at rette Fejlen.“ Hjalp dette ikke, skulde hele Kommissionen un­ derrettes. Var Fejlen af Betydning, var der Paalæg om straks at indberette den for Kommissionen, der da be­ stemte, om Sagen kunde afgøres med en Irettesættelse, eller om Direktionen burde underrettes. — Over alle disse Forretninger paalaa det de enkelte Med­ lemmer af Skolekommissionerne at føre en Journal, som tillige med de egentlige Skoleprotokoller skulde efterses