KøbenhavnsKommunalforfatning_1840

16 Flemm ing D ahl Kongens M ag tfuldkomm enhed . Man kund e nem lig ikke, hævdede M inisteren, som h v e rk en savnede V e rden skund ­ skab eller m enneskelig Forstaaelse, kalde Mænd samm en fo r a t hø re deres R aad og saa und lade a t tage Hensyn dertil.1) Som M edarbejder — stundom til M odstander — havde h a n Nordens største Ju ris t Anders Sandøe Ø rsted (1778-— 1860). E fte r a t have væ ret Assessor i Højesteret, var h an 1813 blevet D eputeret i D anske Kancelli; siden 1825 be ­ klædte h a n Posten som G en eralprokurør. I Besiddelse af en enestaaende K und skabsfylde og h um a n Dannelse, over­ legen som Teoretiker, m en tillige en e rfa ren P rak tik e r, var Ø rsted D ialek tiker nok til a t ku nn e se en Sag, ogsaa det nation ale Spørgsmaal, fra alle Sider. Uden a t være viljesvag var h a n en finere, fo rn emm ere og m ere h e n ­ syn sfu ld N a tu r end Kancellipræ sidentens nok saa robuste og blodrige Personlighed. Ikke sjæ lden t tra k h a n derfo r det ko rteste S traa overfor denne, n a a r den kongelige Resolution skilte T ræ tten .2) Af Overbevisning var Ø rsted m oderat-frisindet, en halv liberal Reformven, m en Enevæ ldens fø rste T jener. F o r han s mæglende Aand m aatte T iltalen »Kongens og Folkets Mand« være et Hædersnavn. Kommunalpolitisk gjorde h a n sig i sin H aandbog i Lovkyndighed (1835) til T alsm and for vidtgaaende R efo rm er.3) !) M. Rosenørn: »Biographiske Meddelelser om Geheime-Stats- og Justitsminister Poul Christian Stemann«, Personalhist. Tidsskr., 3. Rk., VI (1897), S. 39. 2) Rubin (II, S. 344—49, 492—97) skildrer Ørsted som en tiltalende, men svag Karakter, ingen »stor Mand«, hvad hverken L. Koch, Frantz Dahl, Hans Jensen, Troels G. Jørgensen eller nærværende Forfatter kan gaa med til; P. Munch (»1830—48«, S. 30) bygger for en Del paa Rubin, men indtager nærmest en Mellemstilling. 3) »Haandbog over den danske og norske Lovkyndighed . . . . « , VI, 1835, S. 551—60, 563—71, 589—98. Omtalt med Anerkendelse i »Fædrelandet« 31. Juli 1835, Sp. 82.