KøbenhavnsKommunalforfatning_1840

K øbenhavns K om m unalforfatning af 1840 15 tagelse, der bø r dokum en teres nøjere, n a a r m an und er F rem stillingen af en skelsæ ttende Regeringshand ling til­ lægger Suverænen selv en afgørende Rolle. Men en saadan Undtagelse d an n e r ganske visst netop Ch ristian V III’s personlige Indg riben i den københavn ske Kommunalsag, Som Hovedregel gæ lder im id lertid allerede i E n evæ l­ dens, Dage, a t det er Regentens Raadgivere, der h an d ler i Kongemagtens Navn og p a a dens Vegne.1) Ind en fo r det ledende Kollegium, Danske Kancelli, D a­ tidens S tatsm inisterium , v ar baade p rak tisk F o rre tn in g s­ dygtighed og m angesidig teoretisk Viden i en sjæ lden Grad til Huse. I P ræ siden ten , Geheime-Stats- og Ju stitsm in ister Poul Ch ristian S tem ann s k ra ftfu ld e og lidet samm en satte P e r­ sonlighed (1764— 1855) legem liggjordes Jæ rnvilje, Kon­ sekvens, p ra k tisk Sans, den konservative Godsejers p r i­ m itive Kæ rlighed til Jo rd en og Fæd relandet. E n overbe­ vist T ilhænger af et fo rn u ftig t afg rænset komm unalt Selvstyre,2) baseret p a a Besiddelsen af G rundejendom — som Am tm and i Sorø O phav sm and til den normgivende K omm unalin struks fo r Slagelse a f 31. Oktober 18173) — m en ind til sidst i 1840rne en a fg jo rt M odstander a f en Fo rfatn ing sæ nd ring . Overensstemm ende herm ed m ente Stemann, der som S tatsm in ister 1827—48 i højeste Grad besad baade F red e­ rik VI’s og Ch ristian V IIFs Tillid, at m aatte fra ra a d e førstnævnte Oprettelsen af P rov in sialstæ nder 1831, idet h an erklæ rede det fo r en »Illusion«, at der ikke ved »raad- givende« S tænder in d tra ad te nogen Form ind skelse af R Sml. H. T., 10. Rk., IV, S. 276—77. Den ældre Opfattelse ses bl. a. hos Rubin (II, S. 506). 2) Munch II, S. 93, 94, 143—45, 155 f. Formentlig er Stemann en af de »konservative politikarar«, Rergsgård sigter til i nedennævnte ejendommelige Citat (S. 23). 3) Munch II, S. 93—94.