KøbenhavnsKommunalforfatning_1840

K øbenhavns K omm unalforfatning af 1840 17 Som Indeh aver af det m est betydningsfulde ju rid isk e Embede i Landet, G eneralprokurørens, paahvilede det h am a t u d arb ejd e Kancelliets Lovforslag og afgive Be­ tæ nkn inger over Lovudkast fra de øvrige Kollegier, hvis ju rid isk e Konsulent h a n v a r.1) Siden 1826, da F red erik VI beo rd rede h am til gradvis a t ophøre m ed sit v iden­ skabelige F o rfa tte rsk a b ,2) havde h a n helliget A dm in istra­ tionen næ sten al sin A rbejdsk raft. U tvivlsom t supplerede S tem ann og Ørsted h inanden paa ejendomm elig Vis, og det m aa hævdes, selv imod et F lertal af tidligere Forskere, a t disse Mænd, alle Mod­ sæ tninger og Samm enstød til Trods, dog pa a adskillige Om raader kund e mødes i et frug tb ringende adm in istrativ t og legislativt Samvirke. E t Eksem pel h e rp a a afgiver Ud­ arbejdelsen af Københavns Komm unalanordn ing. Ogsaa den ofte frem d ragn e Modsætning mellem K an­ celliets to »Fløje«, et S tem ann ’sk »Højre« — de D epu­ terede G. L. L assen og H. G. Bentzen — og et Ø rsted ’sk »Venstre« — Michael H ansen og Michael Lange — er sk ild ret m ed a lt fo r grelle Farver. Ikke m indst i 1840rne, da S tem anns og Ø rsteds Anskuelser paa flere P un k te r syntes a t bøjes mod h inanden , m aa »Partidelingen« in d en ­ for Danske Kancelli betrag tes som væsentlig afsvæk­ k e t.3) -------- T it og ofte er Julirevolutionens Betydning for Europas Skæbne slaaet fast; pa a D anm ark s H istorie kom den til x) Ifølge Instruks ved Reskript af 4/i 1826, C. T. 1826, S. 39—40. 2) Reskript 21/9 1826. Hovedværket herom er Frantz Dahl: »Fre­ derik VI og Anders Sandøe Ørsted i 1826« (1929). Se for øvrigt samme Forfatters »Hovedpunkter af den danske Retsvidenskabs Historie« (1937), S. 46—60; her (S. 50) gengives Ørsteds videnskabe­ lige Program: »At bringe Retsvidenskaben og Livet hinanden nær­ mere bør uden Tvivl være en ægte og velgørende Retsvidenskabs Formaal«. 3) Sml. Flemming Dahl i D. R. L., X (1936), S. 449.