KøbenhavnsKirkesag_1926-29

276 efter, men ikke fordi vi vilde have noget for os selv, men til vor Folkekirkes Gavn, som jo ogsaa Kirkestyrelsen er til for at tjene. Vi tror derfor ogsaa, at Kirkestyrelsen i Virkeligheden har mere Tillid til Kirkefondet, end det lige i Øjeblikket ser ud tik Og det kirkelige Væ lgerfolk — ja, sikkert kan der fra den Side bevirkes Forskydninger i den kirkelige Situation, men heller ikke her gælder det Krig. Det er jo Folkekir­ kens Medlemmer, der er Tale om, og vi vil glæde os, naar de faar mere kirkelig Sans. Og er der Punkter, hvor vi har overset nogle af deres berettigede Krav, vil vi gerne lære at gøre anderledes. En større Tilgang af kirkelige Vælgere fra den Side kan nok rejse nye Problemer; men hvorfor ikke haabe,- at de kan løses til ny Velsignelse? Na­ turligvis kunde det tænkes, at en rent politisk Agitation mobiliserede et Vælgerkorps af de religiøst ganske ligegyldi­ ge ; og kom de paa sine Steder under fritænkerisk eller kirke­ fjendtlig Ledelse, kunde det naturligvis blive pinligt. Men hidtil har den københavnske Arbejderbefolkning i den Hen­ seende vist en priselig sund Sans. Vi har ofte mærket, at man forstod, det her gjaldt et helt andet Omraade end det politiske, hvor de, der ikke havde nogen Sans for det, ogsaa naturligt maatte holde sig tilbage. Hvortil da endnu kom­ mer, at Nedsættelsen af det nu siddende k irkelige Udvalg jo netop er foranlediget fra socialdemokratisk Side for at faa ordnet de kirkelige Forhold saaledes, at man kunde undgaa Konflikter mellem de politiske og de kirkelige In­ teresser. Jeg tror derfor ikke, at der er Grund til her at tale om en større Fare. Den brede Befolkning i vor Hovedstad har igennem en Menneskealder rundt om i vore Sogne er­ faret, hvorledes Kirkefondet har demokratiseret Kirkens Arbejde og gjort Kirken og dens Arbejdere til »de smaa«s Venner. Netop vore Kirker har Smaafolk paa en helt anden Maade end de store, gamle Kirker la'rt at regne for sine Kirker. Og dette Tillidsforhold, som er »vort Anbefalings­ brev«, har vi dog nogen Ret til at regne med ogsaa i de kom­ mende Dage. Men hvorledes maa vor Kurs da blive i den nærværende Situation? Selvfølgelig kan der ikke her være Tale om at forelægge et fast udformet Program. De Planer, der af Kirkeministeren er forelagt os ved dette Møde, er jo dels kun skildrede i større Almindelighed, mens de særlige Problemer først vil blive tydelige ved Udformningen i det enkelte, dels er disse Tanker endnu ganske nye for os alle, saa at vi næppe endnu kan overse deres Rækkevidde. Men naturligvis skylder Forretningsudvalget at gøre