KøbenhavnsKirkesag_1926-29

277 Rede for de Retningslinier, som efter det hidtil forelig­ gende har klaiet sig for os under vor stadige Drøftelse af Situationen i det forløbne Aar. Og vi §ør det saa meget mere trøstigt, som vi alle i vor Kreds staar sammen derom i fuld Enighed.' I hjertelig Tilslutning til Kirkesagens stadig bærende Grundtanker vil vi fremdeles arbejde -— saa vidt vi evner — for »Smaa Sogne« (d. v. s. Sogne paa nødig over 10,000 Men­ nesker til 1 Kirke og 2 Præster) som Grundbetingelse for et forsvarligt Kirkearbejde, en levende Forkyndelse af Kirkens gamle Evangelium, og Udvikling af et ansvarsbevidst, for Sognets kirkelige Vel levende og virkende Menighedsliv. Til Betiyggelse af dette Arbejde, hvorom en stor, for- staaende Vennekreds staar sammen med os i By og paa Land, anser vi det fremdeles for nødvendigt at fastholde de Betingelser for Samarbejdet med den folkekirkelige Styrelse, som er udtrykt i »Kirkefonds-Klausulen«. Derfor anser vi dog ikke Ordlyden for urørlig, men arbejder frem­ deles med Spørgmaalet om mulige Ændringer deraf; kun ser vi os ikke i Stand til at opgive de Hovedpunkter til Sik­ ring af det frie Menighedslivs Arbejdsret, som deri er os tilsagt*). Men paa dette Grundlag og med de nævnte Grundtan­ ker for Øje ønsker Kirkefondet fremdeles loyalt at tjene F o lkek irk en under redelig Hensyntagen til Tidens Udvik­ ling, om vi saaledes for vor Del maatte bidrage til at frem­ me en forsvarlig Løsning af Folkekirkens store og vanske­ lige Opgave i vor Hovedstad ved at fremme et organisk Samarbejde mellem den officielle Folkekirke og det frie Menighedsliv til begges Gavn. Herudover skal kun tilføjes to Punkter af mere » hypo - th e tisk « Art, som dog næppe tør forbigaas, fordi Spørgs- maalene fra anden Side er naaet ud i videre Kredse. Sku ld e det ske, hvad vi endnu ikke tror paa, at Kirke- styrelsens bebudede Forhandlinger med Kirkefondet endte med, at man fra den Side overhovedet nægtede et­ hvert Samarbejde med Kirkefondet, med mindre vi fra vor Side opgav enhver Særstilling, da vilde vi selvfølgelig meget alvorlig overveje den hele Stilling; thi overilet bør der ikke gaas frem. Men det staar ganske klart for os alle, at Kirke*) I den S am m en hæ ng er der G rund til at tilfø je , at det er en F e jlta g e ls e at m ene K irkefo n d ets F rih e d sk ra v tilstræ k k elig sikred e ved de a llered e gæ ldende k irk elig e F rih ed slo ve (sæ rlig B estem m elsen om » A n den præ ster« ), da disse h verk en kan betrygge den » halve B rug« e lle r er sikred e im od at foran d res ved en n y Lov.