KøbenhavnsKirkesag_1926-29

275 være blevet; modtaget med Velvillie af Ministeriet, nu synes lagt til Side som ufyldestgørende. Og flere Udtalelser tyder paa, at Modstanden mere maalbevidst samler sig om at faa selve Kirkefondets Særstilling ophævet. Lader dette sig gøre? Kan »Klausulen« ophæves? a Side lader det sig overhovedet ikke gøre for de hidtil indviede Kirkers Vedkommende; thi de særlige Tilsagn, der for disse er givet Kirkefondet, hviler jo i Kraft af kongelig Anordning paa en Kontrakt mellem Staten og lrkefondet, der saa lidt som nogen anden Kontrakt kan hæves uden Tilslutning fra begge Parter. Men kan en saadan Tilslutning da ikke tænkes fra K ir­ kefondets Side? Derimod har den samlede Bestyrelse jo udtalt sig tydeligt nok. Jeg kan her nøjes med ganske kort at nævne de tre Hovedgrunde. Vi kan ikke, 1) fordi vi har modtaget Menighedens Gaver med den udtrykkelige For­ pligtelse at sikre deres Anvendelse i disse Punkter; 2) fordi store Kredse af Kirkesagens Venner, hvis vi sveg vore Til­ sagn, med det samme vilde svigte og gøre det umuligt at holde Virksomheden oppe; og 3) fordi et stort Tal iblandt os og det mange ogsaa af den yngre Slægt __ anser disse Bestemmelser ikke blot for forsvarlige, men som de tilnærmelsesvis bedste Udtryk for det aandelige Ideal, der altid har lyst over og endnu bestemmer vor Virk- somhed, nemlig det organiske Samarbejde mellem Kirken som Institution og det frie aandelige Livsindhold. III. Men nu Fremtiden? Kan vor Stilling holdes? Er ikke Modstanden af den Art, at vi før eller senere bliver nødt til at give efter, naar Kravet rejses paa een Gang fra Kirkeministeriet foroven og det kirkelige Vælgerfolk forneden? Vistnok er Stillingen alvorlig, men jeg tror alligevel, at man her ser altfor sort — eller forkert. Thi vel kan der i Øjeblikket tales om en Modsætning, maaske en Kamp­ stilling. Men Forholdet er jo dog slet ikke en »Krigstil­ stand«. Vor Stilling overfor Kirkeministeriet — ja, derom kunde vel være mere at sige; men Hovedsagen er, at vi ab­ solut ikke er »Fjender«. Kirkesagen har fra Begyndelsen ønsket at tjene Folkekirken og staa i loyalt Samarbejde med Kirkens Styrelse. Vi har sagt Styrelsen Sandheder ud fra de Idealer, der lyste for os — ikke som vort private Maal, men som Herrens Krav til hele vor Kirke. Og det vil vi ogsaa gøre i Fremtiden; men vi har gjort det og vil gøre det i Tro paa, at vi nok bliver enige efterhaanden, fordi vi har de samme Maal. Vi har stillet Krav til Styrelsen -=*- og naaet en Del -—, og vi kan vel ogsaa komme til det her