KøbenhavnsKirkesag_1926-29

274 vigske Menigheder har ønsket og faaet Frihed til at leve deres eget Liv; Kirkesags-Bevægelsen har søgt Adgang til at arbejde for andre, Ret til at udbedre og udnytte de ordinære folkekirkelige Arbejdsformer, hvor de var »af Lave«, til Bedste ikke for sig selv, men for Folkekirkens almindelige Medlemmer. Som Grundbetingelser for et saadant Arbejde saa man da snart, 1) at der fra Kirkestyrelsens Side maatte aabnes en vis officiel Adgang til de folkekirkelige Rammer, og 2) at de Vennekredse, der slog Kreds om dette Arbejde, maatte have et vist Maal af Indflydelse med Hensyn til Anven­ delsen af deres frivillige Gaver. Her udfra forklares Kirkesagens tidligere Kampe, der først sikrede Arbejdet Indgang i de ordinære Rammer, idet vore Kirker fra Filialkirker (eller endnu mindre) forfrem­ medes til Sognedistrikts- og videre til Sognekirker, og der­ næst igennem de bevægede Forhandlinger i 1907 førte til, at Styrelsen tilsikrede Kirkefondet Ejendomsretten til de nye Kirker og under særlige Forhold Ret til at forbeholde sig (d. v. s. sine Menigheder) den halve Brugsret. Og her- paa har vi da levet en længere Aarrække i loyalt og godt Samarbejde med det officielle Kirkevæsen. II. Vor Stilling overfor den sidste Tids Uro. I de allersidste Aar har der imidlertid fra enkelte Sider rejst sig en Kritik og Uvillie overfor Kirkefondets Særstil­ ling, som man har ment, at ændrede Tidsforhold krævede en Forandring i. Hvorledes har Kirkefondet stillet sig hertil? Vistnok har Bestyrelsen afgjort fastholdt, at vor Særstil- • ling ikke kunde opgives, ud fra Biskop Ostenfelds klare Begrundelse, at enhver fri Menighedsbevægelse selvfølgelig maa have et Minimum af Indflydelse, om den skal ved­ blive at bære en Sag ved frivillige Ofre. Men samtidig har Kirkefondet ingenlunde stillet sig stejlt afvisende paa sin engang tilsagte Ret. Vi har prø­ vet de gjorte Indvendinger og undersøgt, hvor der kunde være virkelig Grund for Ændringer. Og ud derfra udtalte Bestyrelsen i F jor sin Villighed til at medvirke til to Ny­ ordninger: 1) at de Kirker, hvor Sognebeboerne havde ydet over Halvdelen af Gaverne til Kirkens Opførelse, skulde kun­ ne løses helt fra Forbindelsen med Kirkefondet, og 2) at Kirkefondet var villigt til at opgive sin Ret til en særlig Be­ styrelse for sine Kirker imod, at dets Forpligtelse til at bære Driften begrænsedes til omtrent Halvdelen. Resultatet af disse Tilbud er jo blevet, at een Kirke har benyttet det første, medens det andet, efter først at