KøbenhavnsKirkesag_1926-29
Københavns Kirkesag
og Menigheden.
Kirkefondets Stilling i Øjeblikket. Af Stiftsprovst, Dr. theol. Henry Ussing.*)
I. Kirkesagens Grundprincip og vor historiske Stilling. Kirkelivet har to Sider, den folkekirkelige Form og det aandelige Indhold. Dets Vanskelighed beror paa, at disse to, skønt de hører sammen, aldrig dækker hinanden og til Tider kan glide ret langt fra hinanden. Hvis disse to stilles skarpt op imod hinanden — som et Enten—Eller — faar vi til den ene Side dét rene Frimenigheds-Liv, til den anden det døde Rammevæsen. Det er den danske Kirkes Lykke, at de to saa nogen lunde har forstaaet, at de hører sammen, er til for hin anden og bør rette sig efter hinanden. Saa længe de gør det, har Kirkelivet derfor ogsaa gode Kaar. Men hvis Kir kens Styrelse og de med den sammenhørende Autoriteter misbruger deres formelle Ret til at hæmme det frie Aands liv, opstaar der Spænding og Vanskeligheder. Thi vel kan dette føje sig efter ret forskellige Former, men det kan ikke opgive sine inderste Livsmaal, og derfor rejser det Spørgsmaal sig: hvorledes sikres der Aandslivet fornøden Plads og Arbejdsfrihed indenfor de folkekirkelige Rammer? Den grundtvigske V ej dertil er os alle bekendt, udfor met som den er gennem vore kirkelige Frihedslove. De sikrer ikke blot Enkeltpersoner Frihed til at søge deres aandelige Tarv tilfredsstillet, hvor de vil, men ogsaa frie Menighedsdannelser saavel fuld Ejendomsret til deres Kirker som Ret til selv at vælge deres Præster. Naar den københavnske Kirkesag imidlertid ikke har benyttet sig af denne Vej, beror det paa, at Revægelsen her fra Begyn delsen af har haft en helt anden Indstilling. De grundt- *) D et er m it F ored rag ved K irkefo n d ets B estyrelsesm ød e i O k tob er, som h e r m eddeles i det væ sen tlige, dog m ed U d eladelse a f de S p ø rgsm a al, der k u n forelagd es til D rø ftelse i B estyrelsen selv, og m ed en k elte T ilfø je ls e r til næ rm ere B elysn in g fo r en vid ere Læ se k red s. H. U.
Made with FlippingBook