KøbenhavnsKirkesag_1926-29

2 0 1

Aandslivets Love, og der opdagede man en Lov, som sagde, at en Mand, som var riglig hjemme i det, som han talte om, ikke alene fandt Udtryk for sin Mening i den hele Sammen­ hæng, som han udviklede, men i korte sammentrængte Sæt­ ninger, der saa at sige blev formede undervejs, udtrykte han alt, hvad han havde paa Sinde, det var saa at sige Ekstrakten af, hvad han vilde sige — det var egentlig Skriftsprog, men Ordet havde faaet Navneforandring. Endvidere fandt man, at denne Evne til i en sammentrængt Sætning at sige alt, hvad

Timotheuskirken, indvendig.

man mente, udvikledes med Alderen. Dette finder vi nu hos Paulus, da han som ældre Mand skriver til Timotheus: »Gudsfrygt er nyttig til alle Ting, og har Forjættelse for det Liv, som nu er, og for det Liv, som kommer.« Han taler ikke 0111 Gudsfrygt som en Pryd paa Tilværelsen, som en Udsmykning af Livet, som noget ophøjet og skønt — saaledes opfattes Gudsfrygt af ikke saa faa Mennesker, maa- ske navnlig naar vi ser et halvhundrede Aar tilbage, — men han ser det som noget nyttigt, som noget, der giver Kraft. Thi naar han siger, at Gudsfrygt er nyttig til alle Ting, saa vil det naturligvis ikke sige, at en gudfrygtig Snedker ved sin Gudsfrygt bliver en stor Dygtighed, eller en Mand eller Kvinde kan erstatte Dygtighed med Gudsfrygt. Men hvad er da Meningen med at han siger, at Gudsfrygt er nyttig? — Det betyder ikke, at Gudsfrygt erstatter Dygtighed. Men