KøbenhavnsKirkesag_1926-29

ved Siden af alle vore Forskelligheder i Stilling, Opgaver og Arbejde, er der noget, som vi er fælles om alle, hvad vi end er, og det er at leve Livet, dette vanskelige Menneskeliv, og den, som har hjemme hos Gud — og det er Meningen med Guds­ frygt — han har større Modstandskraft overfor Tryk, større Frimodighed til at tage fat, end den, som er alene. Gudsfrygt er nyttig til det Liv, som nu er. Naar man taler med Børn om Værdien af Gudsfrygt og Kristendom, er det ikke saa sjældent, at man faar det Svar: »Det er godt, naar vi skal dø.« At vi saa ikke saa godt kan klare os alene, det er noget, som ligesom paatrænger sig af sig selv. Men Paulus nøjes ikke med at sige, at det .er et godt Middel mod Døden, men han siger, at Gudsfrygt har Forjæt­ telse for det Liv, som nu er, og saa for det, som kommer. Han ser først paa det, som er lige for Haanden, dette vanskelige Menneskeliv, som vi her skal leve, og saa paa det, som kom­ mer bagefter — det, som er bagved Forhænget. Se, derfor bygger vi Kirker, for at denne Gudsfrygt kan faa Næring. Men det, jeg hidtil har sagt, kunde paa en vis Maade ogsaa siges, naar et hedensk Tempel eller en tyrkisk Moské blev rejst. Naar der i denne ikke-kristne Verden rejses Guds Huse, saa er det Udtryk for Trangen til Gud, »0111 man kunde føle sig frem til ham og finde ham,« og dog vil vi sige, at alle disse Forsøg, hvor velmente de end er, alligevel ikke fører til Maalet — al denne Gudsfrygt svinger sig ikke op til Gud. Men er det samme da ikke Tilfældet med Kristendommen? Betegner ikke en Kirke ogsaa saadant et Tilløb, som ikke fører til Maalet? Det vilde være Tilfældet, om »Gudsfrygt« i Paulus’ Mund og i Kristendommens Forstaaelse blot betød Stræben efter Gud, Higen efter ham, for med de Kræfter, som bor i Men­ nesket, at komme i Forbindelse med Gud. Men med Gudsfrygt mener Paulus vel ikke noget færdigt, men noget afgjort. Trangen til Gud er den samme hos Hedninger og Kristne, men mens Ikke-Kristne opfatter den som det Organ, hvormed man kan naa Forbindelse med Gud, saa bliver den kristne For­ staaelse af den, at den er det Organ, hvormed man kan mod­ tage Gud, som vil sætte sig i Forbindelse med os. Man kunde oplyse det med et Billede, som vel de fleste i vore Dage for- staar. Der er mange, som har Radio, lige fra simple Krystal­ apparater til store, dyre Lampeapparater, — men de er alle­ sammen Modfapeapparater, hvormed man kan opfange det, som udsendes. Men disse Modtageapparater kan ikke bruges til at udsende med, og ingen vilde falde paa at gøre denne Brug af dem. Det er det, som Paulus mener med Gudsfrygt, det er Mennesketrangen, som har fundet sin Tilfredsstillelse