KøbenhavnsKirkesag_1922-25

211

Om Menighedslivet vil jeg kun sige, at vi, som holder af vor lille Kirke, føler, at vi er en Menighed, ikke en til­ fældig Flok eller en Tilhørerkreds, men en Menighed, der samles om, hvad Gud har givet os, om Bekendelse og Lov­ sang, om Daah og Nadver. Og vi synes, dette præger vore Gudstjenester trods de ringe Dages smaa Kaar. Saa har vi ellers omtrent de samme Grene af Menigheds­ arbejdet som i andre Sogne. Og det gælder om det, at her er gjort et trofast Arbejde af vore frivillige Hjælpere, men at det kun smaat vinder Indgang hos Mennesker. Taknem- meligst er det at kalde paa Børnene, og hvad vi venter os meget af, er en Menighedsbørnehave, som nylig er aabnet. Desværre har den, saavel som flere andre Grene af Arbejdet, økonomiske Vanskeligheder at kæmpe med. Sligt er vel uundgaaeligt, naar et Sogn er spændt saa haardt for med Kirkeindsamling, som vort for Tiden er. Hvor langt vi naar med vort Arbejde, derom kan del­ vist endnu intet siges. Kirken betyder nøgternt set lige saa lidt i vort Sogn som i det hele i vor By. Men skulde vor Betydning kun blive den at holde liden brændende paa Al­ teret indtil Vækkelsen kommer i Guds Time, saa vilde jeg alligevel regne det for en Lykke at have faaet Lov til at tjene i min Fødebys Kirke i mine første Præsteaar. H. K. Hein, Præsi ved Hans Tavsens Kirken. Og det gør der i en Kirkefondsmenighed, — og ikke mindst tydeligt i et nyt Sogn med en kirkebyggende Menig­ hed, hvor hele Nybegyndelsens Friskhed hviler over Ar­ bejdet! Noget rigtig herligt — det sker, Gud være lovet, ogsaa hos os i Hans Egedes'Sogn. Hvad det ydre angaar, er der jo sket dette, at Menighedshuset , hvis store Sal til Efter - aaret ventes indviet til Kirke for Sognet, i Vinterens Løb har rejst sine røde Mure i Vardegade, og at Haandvær- kerne nu er gaaet i Gang med de indvendige Arbejder. Men endnu langt herligere er det dog, at Herren ogsaa hos os har bygget sig et Hus af levende Stene, en troende Menig­ hed, der flokkes glad og gerne om Ordet og Sakramenterne. Det er en Menighed med en udpræget Menighedsbevidsthed og med klar Forstaaelse af sit Ansvar overfor det Sogn, hvori den er sat til at være Saltet og Lyset. Den er derfor en offervillig Menighed baade med Hensyn til at skaffe de fornødne Pengemidler, uden hvilke Gerningen jo nu engang Hans Egedes Sogn. »Hvad gør det, om det regner eller hagler eller sner, naar bare man er med, hvor noget rigiig herligt sker.«