KøbenhavnsKirkesag_1922-25

2 1 0

sigt Arbejde i Gang ud fra et Samfund af Mennesker, der lever et kristent Liv i Ord og Gerning. Det er med stor Tak til en saadan Kreds af trofaste Ven­ ner, i et Sogn med mange aabne Døre og store Muligheder, jeg skriver dette. Kristian Pontoppidan, Præst ved Filipskirken. Fra Arbejdet ved Hans Tausens Kirken. (Islands Brygges Sogn). Til Trods for et vist Fællespræg, som de nogenlunde ens ydre Kaar skaber, har hver af Menighederne ved Kirkefon­ dets Kirker jo sit Særpræg. Og skulde jeg nævne det, der er ejendommeligt for os paa Islands Brygge, vil jeg særlig pege paa tre Ting. Vort Sogn er i en vis Forstand Parvenu’en blandt de nyere Kvarterer; det har ingen Historie. Hvor Murkolos- serne nu ligger, var der endnu i min første Barndom Vand. Omkring 1900 begyndte Opfyldningen, og nogle Aar efter tog Bebyggelsen Fart, store Karréer rejste sig, hver med henved 1000 Beboere i seks Lag ovenpaa hverandre, saa at Sognet kun er udstrakt i een Dimension, i Højden. Temme­ lig sent, i 1913, blev et særligt Distriktsarbejde begyndt, og i 1915 blev den midlertidige Kirke indviet. Befolkningen er præget af de mange unge Familier med smaa Børn, medens her kun ér faa gamle Mennesker. Den isolerede Beliggenhed — Sognet er kun landfast med Amager Fælled, ellers om ­ givet af Vand — gør, at her er nogen Sognebevidsthed; man véd i hvert Fald, til hvilken Kirke man hører, og dette er i høj Grad kommet Kirkeindsamlingen til Gode. Det er det andet, jeg vilde nævne, at den store Kirke, som snart skal indvies, i overvejende Grad er bygget af Sognet selv. Vi er taknemmelige for Hjælp udefra, baade fra Landets Præster, fra Hans Tavsens Slægt og fra Kirkefon­ det, som har ydet os 30,000 Kr. Men Grundstammen i vort Byggefond, som nu udgør 141,000 Kr., er de mange maaned- lige Smaabeløb, som trofast Aar igennem er kommet ind i Kassen, mere i Enkronesedler end i Tikronesedler. Og vi har den Tro, at der bagved denne Kapital staar aandelige Værdier, af forskellig Art maaske, men Værdier, som nok skal bære Rente, naar Kirken er indviet. Det tredie, jeg vil pege paa, er, at vi, der gennem Aarene har været Præster her, har været af en noget anden Støb­ ning og haft vort Stade i en anden kirkelig Lejr end den, der er den sædvanlige ved Kirkefondskirker. Og' jeg kan føje til, at vi altid fra Kirkefondets Side har mødt det stør­ ste Frisind og har kunnet arbejde i fuld Frihed.