KøbenhavnsKirkesag_1916-21

296

Mon ikke Herren paa samme Maade ved vor Jubilæumsfest vil tage os for sig og sige, „husker I da i k k e ? “ og „forstaar I da i k k e ? “ „Kommer I ikke i H u ? “ dette sagde han til sine Disciple for at føre deres Tanker fra de Smaating, der voldte dem Bekymring, til det store, de ejede i Ham. O g hvis der her er nogen bekymret og bange, nogen, som anklager sig selv eller andre, da tror jeg, at Herren ogsaa her vil sig e : „kommer I da ikke i H u ? “ for at vi rigtigt maa se stort paa, hvad der er sket, og se, hvem der er hos oS den Dag i Dag. „Kommer I ikke i H u “ den Dag, da Kirkefondet blev stiftet? Da var der visselig Grund t :l Bekymring. „Hvor skal vi købe Brød til at mætte saa m a n g e ? “ saaledes maatte D isciplene vel sukke hin Dag i Ørkenen, da de store Sk arer var samlede om Jesus hin­ sides Søen. O g her i København! Kommer I ikke hine Dages B e ­ kymringer i Hu, da B y en var vokset til det tredobbelte, mens Kirkearbejdet var gaaet i Staa, og næppe eet Kirketaarn skimte­ des i de udstrakte Forstæder. Hvor skulde vi naa ud til alle de Tusinder,, der ikke kendte højre fra ve n stre ? Kommer I ikke i H u ? Ja, hin Dag ved G en esareth Sø fandt de en lille Dreng med fem smaa Brød, men „hvad var det til saa m a n g e ? “ Venner, kommer I ikke i H u ? I de Dage før K irke­ fondets Stiftelse var der begyndt et A rb ejd e mod Kirkenøden af Lægmandsudvalget for K irkesagens Fremme. O g det havde just dengang naaet at faa 5 smaa tarvelige Kirker indviet — men ak, hvad var vel det til saa m a n g e ? O g dog: kommer I ikke i H u ? Hist i Ørken en tog Jesus de fem smaa Brød og velsignede dem — og hvormange Ku rve fik de ikke tilovers. O g her i København velsignede Herren de 5 smaa Kirkerum , og — det begyndte at vokse, og S karern e blev anbragt Hob for Hob i de nye Sogne, og T jen ere blev sendt ud med L ivets Brød, nye Kirker rejstes, og nye Røster lød. Ja selv det, at der blev Ku rve tilovers, har vi oplevet af Gud s Naade: Tankerne fra København fløj ud over Lan­ det, til Sverrig og Norge naaede de, ja ogsaa ned til Berlin og læn ­ ge re omkring.. Kommer I ikke i Hu, hvad Herren har gjort mod os i disse 25 A a r ? Der blev jo som et nyt L iv ved Aarhundredets Begyndelse, Herren besøgte vor K irke i dens Fornedrelse, og alting forandre­ des. V el kom der ogsaa Storm ligesom dengang, da D isiplene e f­ ter Bespisningen i Ørken en om Natten skulde sejle tilbage til Kapernaum. D e frygtede, de skulde forgaa. Men Herren kom til dem over Søen og s a g d e : Frygt ikke. Paa Kirkefondets lille Skude har vi oplevet det samme, Stormene kom, men vi saa den lysen­ de Skik kelse. O g naar B jerge taarnede sig op paa vor Vej, saa kom Gud s Ord til os: Du store B jerg for Serubabels Ansigt, bliv til en Slette! (Sak. 4), og Bjerget svandt, og vi oplevede nye