KøbenhavnsKirkesag_1916-21
1 71
ansatte Præsters K on torh old og mange Bibeskæftigelser — hvad man dog ofte ikke har kunnet gennem føre. Tillige tages A rbejdet op i Byens Udkanter, hvor nye Kvarterer skyder frem , og i den nærmeste Omegn. Et stærkt Stød frem ad fik den unge Bevægelse gennem Lic. H enry Ussings F oredrag i Blasieholmskirken den 30te August 1897. Dets Emne var: Kirkens Stilling og Opgaver under vor Tids Storstadsudvikling. Et Par store Konferenser i 1901 og 1902, hvor flere danske Præster, bl. a. Friis Han sen, førte Ordet, h jalp ogsaa Sagen et stort Stykke frem . Den Stilling i O ffentlighedens Bevidsthed, som Selskabet vandt gennem disse store K irkem øder, der ikke b lot samlede D el tagere fra Hovedstaden, men ogsaa fra hele Landet og fra de andre skandinaviske Lande, blev fæstnet gennem Udgivelse af »F or sam lingsbladet «, der begyndte at udkomm e i 1902, og hvis Opgave var at vække Interesse for Menighedsliv og Menighedsarbejde. I 1911 solgtes det til Diakonistyrelsen, som siden har udgivet det. I Enkeltheder at følge Selskabets A rbejde i dets forskel lige Kredse i de svundne 25 Aar vilde her føre for vidt. De, som ønsker at vide Besked om dette, maa jeg henvise til B o gen. Men i H ovedtrækkene har Udviklingen været den sam me i alle Kredsene: det oprindelige prim itive Gudstjeneste lokale er blevet erstattet med et større og værdigere, eller med en Interimskirke eller en m indre Stenkirke. Naar man er naaet saa vidt, har Sognemenighederne overtaget A rbej det, bygget en K irke fo r sine gennem Kirkeskatten indvundne Midler, faaet et Præsteembede oprettet — og Selskabets A r bejde er saaledes blevet overflødigt. Dette er Følgen af, at det frivillige Arbejde ikke er ind optaget i den kirkelige Organisation. Her i København ud skiller Kirkestyrelsen Sogne til de af Frivilligheden opførte nye Kirker. Disse bliver Sognekirker, deres Præster Sogne præster med Andel i de alm indelige kirkelige Lønn ingsm id ler og med Stilling som Sognemenighedens rette kaldede Hyrder. Og dog sikres Frivillighedens Interesse baade gen nem E jendomsretten til de nye Kirker og derved, at den har en meget betydelig Indflydelse paa Præstevalget, idet den altid har halv Brugsret til Kirken, hvis den ønsker at an sætle en Præst ved Siden af den kaldede Sognepræst. Et Ud tryk for dette Samarbejde mellem Kirkestyrelsen og det fri villige Arbejde er Bestemmelsen om , at Sjællands Biskop er Kirkefondets Form and . Et andet Udtryk for det samme er Store Bededagskollekten — den af Kirkeministeriet bevil gede aarlige Indsam ling til Kirkefondets Arbejde. 1 Stockholm kendes et saadant Samarbejde ikke. De al Selskabet ansatte Præster har ingen officiel Stilling: der ud
Made with FlippingBook