KøbenhavnsKirkesag_1916-21

1 7 0 sionen tager en Landsbypræst Ordet fo r at anbefale en De­ ling af Sognene i flere Distrikter, men afvises under Henvis­ ning til, at det kan m ed føre Splittelse ind en for Kirken. Sa­ gen gaar saa i Udvalg og forhandles i L øbet af 30 Aar i for­ skellige Komm issioner. Resultatet bliver et kongeligt Brev af 1ste December 1882, hvori der gives T illadelse til Distrikts­ deling. Denne T illadelse er der dog kun et enkelt Sogn i S tockholm , som benytter sig af. Og selv i dette strander den, idet Kirkeraadets Forslag om D istriktsdeling bliver stemt ned med knusende Majoritet. Og dermed er bele Sagen løbet ud i Sandet. Under alt dette vokser S torbyen sin Kæm p evæ k st. I 1856 har den naaet 100,000 Indb., i 1884 200,000, i 1899 300,000. I 1890 blev der op ført en ny Kirke, den eneste ny i 100 Aar; Sognene blev altsaa stedse større. I 1897 havde 6 af Stock­ holms otte Sogne henholdsvis 29,200; 31,100; 37,700; 44,250; 44,900 og 55,500 Indb. Der var ialt 31 Præster, d. v. s. 1 Præst til hver 9,400 Mennesker. Under Indtrykket af den stærke Vækst fremsatte Stockholm s Konsistorium et Forslag om Deling af de største Sogne og Opførelse af 5 nye Kir­ ker og Ansættelse af 18 nye Præster. Men Forslaget blev stemt ned i Sognene af Hensyn til Udgifterne ved det og un­ der Henvisning til, at der var Plads i Byens K irker til hver 10de af Byens Indbyggere. Dette skete i 1892. Først 14 Aar senere blev 3 af Kæmpesognene delt, 25 Aar senere det 4de. De to er udelte den Dag i Dag. Da Forslaget faldt, tog den unge Carl Alm Initiativet til ad Frivillighedens V ej at bød e paa den k irkelige Nødstil­ stand. Han talte med forskellige Mennesker om det, fandt T ilslutning hos dem, og i April 189T dannedes saa »For­ en ingen fo r våckande av kristiligt forsam lingsliv på kyrklig grunda, der et Par Aar senere blev til »Sållskapet til fråm- jande av k yrk lig sjålavård «, med en Bestyrelse af 5 Læg- mænd og 2 Præster. Man begyndte smaat. Planen var at faa ansat nogle Præ­ ster r Arbejderkvartererne. Der blev udsendt et Opraab, ind­ samlet nogle Penge, og i Slutningen af 1893 blev den første Præst ansat af Selskabet, dog kun fo r nogle Maaneder, da han derefter skulde tiltræde et andet Embede. I Begyndelsen af 1894 ansattes endnu en Præst i et andet af Kæmpesognene. Og nu gaar saa A rbejdet sin Gang. Selskabet danner »Kredse« inden for de store Sogne. Og hver saadan Kreds søger at tage et A rbejde op i Sognet ud fra et eller andet, ofte ret prim itivt, F orsam lingslokale. Den ansætter en Præst, der leder dette A rbejde og har til Opgave at gaa ud og op­ søge Sjælene og bringe dem under Ordets Røgt og Pleje. Han faar sin L øn af Selskabet, skal være fri fo r de stats