KøbenhavnsKirkesag_1912-15

86 — i Samfund og i Lønkamre — med Iiaab imod Haab, med den Tro, der flytter Bjerge, om, at den opstandne Frelser selv maa kendes ved vort Arbejde og vække Liv af Døde! Det er en saadan Bededag, vi trænger til. Og ,som engang Peter og Andreas paa Genesareth Sø vinkede ad deres Stal- brødre "paa det andet Fartøj, saa sender vi Bud og Hilsen til alle Herrens Venner rundt om i Danmark og siger: hjælp os paa den tilstundende Bededag, at den maa blive en rigtig almindelig Bededag i den danske Menighed om Velsignelse over Københavns Kirkesag med Vækkelse og Livs-Gennem­ brud, med ny Aandskraft og trosstærkt Arbejde for Guds Rige herinde! Ja, det give Gud! Men Store Bededag, som vi nu har den, hænger ogsaa sammen med de tidligere ugentlige Bods- og Bededage, som vor lutherske Kirke har haft. Efterhaanden blev de indskræn­ ket til maanedlige, og tilsidst fandt man det rettest at slaa dem alle sammen til een aarlig »stor« Bods- og Bededag. Mange Kristne vil da ogsaa bevare Indtrykket af, at Store Bededag er bestemt til at være en folkelig Bodsdag. Og det trænger vi ogsaa til. Vort Folkeliv har været langt nede. Vantroens, Materialismens og Usædelighedens Vinterstorme har længe hærget vort Land. Vi trænger nok baade i Hovedstaden og ude i Landet til at bede Kyrie eleison, Herre, forbarm dig! Og vi har Lov at tro, at Gud vil høre Bønnen. Thi er der ikke Foraarstegn i Vejret? Det egent­ lige »Minimum« er gaaet forbi, de onde Vinde »bider« ikke som før, og hist og her klarer Himlen lidt op. Men skal det ikke blive en blot kortvarig Forbedring, skal vi naa igen­ nem til en virkelig Foraarstid over Landet med Glæde og Vækst for alle gode Kræfter, saa maa de, der kan bede, des mere blive vedholdende i Bod og Bøn. Lad os gøre Bod for alle Forsyndelser og Forsømmelser i den trange Vintertid og bede om et helt og afgjort Foraars- Gennembrud! Lad os gøre Bod for Kirkens Forsømmelser overfor Kir­ kens store Opgave i København og bede om, at vi nu maa blive tro til at vaage over Markerne, deres Deling og Besæt­ telse med de fornødne Arbejdskræfter! Lad o:s gøre Bod for al Mangel paa Kraft og Klarhed i Kirkens Forkyndelse! Det er Ordets dyre Sæd, der skal udsaas, og det skal saas saaledes, at det kan høres af vor Tid. Vistnok maa vi da beflitte os paa at forstaa vor Tid og »om­ skifte vor Røst«, saa den kan forstaa os. Men lad os bede Gud tilgive os enhver Fristelse til at omskifte selve Frelsens Evangelium. Lad os bede Herren befæste os just under vore