KøbenhavnsKirkesag_1912-15

KøbenhavnsKirkesag

og Menigheden.

1913.

April.

Nr. 10.

Store Bededag og Københavns Kirkesag Hvad betyder egentlig Slore Bededag? Saa vidt det er oplyst, maa dens Oprindelse føres tilbage til lo Kilder. Fra ældgammel Tid har man — som rimeligt var i et agerdyrkende Land — haft en Foraars-Gudsijeneste for at bede om Velsignelse over den udsaaede Sæd- Vi har be­ redt Markerne, vi har saaet — men det er Gud alene, der giver Vækst; derfor, lad os gaa til Kirke sammen og bede ham derom! Den Betydning har Store Bededag da ogsaa endnu overalt i Danmark, hvor ikke Vantro og Materialisme har bildt Mennesker ind, at vi godt kan undvære Guds Vel­ signelse over vore Marker. Men overfører vi disse Tanker paa de aandelige Forhold, staar vi lige ved Københavns Kirkesag. I vor Hovedstads Kirkeliv er der Foraarstravlhed. Efter en trang Vinterlid — i hvilken man dog ikke maa tro, al der ikke blev arbejdet for Guds Rige herinde — er Arbejdet taget op med nyt Mod rundt omkring. Markerne, der havde ligget hen, er ble­ vet inddelt og indhegnet, og Folk er sendt ud i forskellige Hold — hver til sin Mark — for at pløje og saa. Hver ny Kirke i København betyder en Mark hegnet og taget ind til Dyrkning. Hver af de levende Samfund, som er vokset op om disse Kirker, betyder en Deling Arbejdsfolk sendt ud for at bearbejde Jorden. Og de talrige Møder, som holdes i de forskellige Sogne, og de endnu talrigere Husbesøg, der gøres rundt om i vor store Stad, betyder et mangfoldigt, trofast og nidkært Arbejde for at bære Sæden ud over licle Marken. Vi takker Herren for alt det; men netop da trænger vi til at samles til inderlig Bøn om, at Gud maa lægge Kraft, Vækst og Velsignelse i Kirkens Arbejde herinde. Uden det bliver det jo kun til udvortes Rammer og Mennesketravlhcd. Men det er Guds Rige, som det gælder, Sjæles Frelse, Aands­ liv med Kraft og Frugt. O, kære Herre, frels og lad det lykkes! Præsier og Lægfolk i København, der i de forskel­ lige Menigheder slaar Kreds om Kirkesagen, lad os bede