KøbenhavnsKirkesag_1912-15

75 1) Rammerne er langt fra i Orden endnu. Maa jeg i den­ ne Forbindelse sige: Sognene er for store. Alt for mange. Muligheder gaar til Spilde. Jeg tror ikke, at Arbejdet kan gøres, som det skal, i et Sogn paa 10,000 Menneske! med 2 Præster, Og jeg véd af Erfaring, at det ikke kan gøres i et Sogn paa 5000 Mennesker af een Præst. Alt for meget bliver forsømt. Alt for mange Muligheder gaar tabt. Og er der noget, der kan gøre en modløs og ked af det, saa er det dette. Man anstrenger sig det, man kan; man har stadig en Brod i Samvittigheden ved Tanken om det, man ikke naar. Og det større. Vi maa have Sognene delt en Gang til. Eller vi" maa have det dobbelte Antal Præster ansat ved Kirkerne. Det sidste er maaske det bedste. Jeg opholdt mig i Sommer nogen Tid ved en Forstadskirke i London og boede paa dens Settlement. Sognet var paa ca. 14,000 Mennesker, men der var ogsaa 6 Præster, .8 kvindelige Arbejdere, en Del Studen- ler, der boede paa Settlementet og gav en stor Del af deres Tid til Arbejdet i Sognet — foruden alle Menighedens fiivil- lige Arbejdere. Med saadan en Arbejdsstyrke ka® det blive til noget. Indvender man: hvorfra faar man de mange Piæ- ster: saa svarer jeg: Se at faa en Forbindelse i Stand mellem Studenterbevægelsen og Kirkesagen 1 2) Vi trænger til mere Samarbejde. Københavsn indre Mission, Menighedsforbundet og Kirkefondet burde slutte sig sammen til fælles Fremstød under fælles energisk Ledelse. Der burde' ogsaa være mere Samarbejde mellem de enkelle Menigheder i de forskellige Bydele, end der er. Paa hver af Broerne og paa Frederiksberg burde Menighederne have de­ res fælles K. F. U. M.-Bygning. Og Missionsugerne i de en­ kelte Sogne burde suppleres med fælles Møder for alle Sog­ nene i et Distrikt under større Forhold. Maa jeg i denne Sammenhæng ogsaa sige: Vi trænger til mere Samarbejde mellem Kirkefondets Forretningsudvalg og Kirkefondets Præster. Kirkesagen maa ikke faa et for stærkt institutionelt Præg. Det personlige Forhold mellem Forret­ ningsudvalget paa den ene Side og Præst og Menighed paa den anden maa opretholdes. Vi maa se Forretningsudval­ gets Medlemmer en Gang imellem ude i Menigheden. Og vi Præster trænger til at samles med Forretningsudvalget en Gang imellem. 3') En tredie Mangel er: Vi har saa faa Mænd med os. Der maa tages et alvorligt Arbejde op for at vinde Mændene. Meget af vort andet Arbjede har svært ved at lykkes, saa længe Mændene staar fremmede for Kirken. Og det er vist­ nok særlig Mændene af Intelligensen og af Arbejderpartiet, vi mangler. Men skal de vindes, maa vi beflitte os paa en