KøbenhavnsKirkesag_1912-15

38 Kasserer en Kvittering, fra Boghandleren for de indkøibte Bøger. Disse Bøger kunde saa blive Præstens personlige Ejendom; men jeg synes, det var rimeligere, at de tilhørte Menigheden, men opbevaredes hos Præsten og saaledes gik i Arv fi a Piæst til Præst. Paa denne Maade vilde der efter- haanden samles et godt Bibliotek hos den paagældende Me­ nigheds Præster. Naar nu de frivillige Menighedsraad samles til deres før­ ste Møde i September, maa de efter den ordinære Forhand­ ling bede deres Præster forsvinde ud af Døren, og saa ved- tager de med Glæde at stille et saadant Beløb til Raadighed til Bogindkøb for Præsterne, til aandelig Velsignelse for Me­ nigheden selv og til Afhjælpning af et længe og dybt følt Savn for mange Præster. Men I maa gøre Begyndelsen; det kan eders Præster ikke. Chr. Seidelin. Arbejdet ved KirKefondets KirKer. Den nye Simeons Kirke. Ved en smuk Højtidelighed Søndag den 30. Juni ned- lagdes Grundstenen til den nye Simeons Kirke paa Nørrebro, der skal afløse den lille Jernkirke, som har gjort Tjeneste dér i en Aarrække efter først at have staaet i Nazareth Sogn, indtil dette kunde faa sin egen Stenkirke. Man maa i høj Grad beundre den Offervillighed og Ud­ holdenhed, hvormed Menigheden i dette fattige Sogn har arbejdet for at samle den anselige Kapital, der skal til for at kunne opføre Kirken. Det er et Eksempel til Efter- lignelse for andre og en stor Opmuntring under Arbejdet fol­ den københavnske Kirkesag. Den Kiaft, hvormed denne Sag er ført igennem, er et Vidnesbyrd om, hvilke Fremtids­ muligheder Menighedslivet rummer, hvorledes nu end Folke­ kirkens Kaar vil blive. Der er Grund til at ønske Simeons Menighed til Lykke og udtale Haabet om en rig Velsignelse i Arbejdet for Guds Bige i dette Sogn. Harald Westergaard. III. Gethsemane Kirke blev indviet 25de Februar 1894. Distriktet hørte i de første 7 Aar under St. Matthæus Sogn, men i 1901 blev det ud­ skilt som sæiligt Sognedistrikt, og 1905 blev det selvstændigt Sogn.