KøbenhavnsKirkesag_1912-15

390 hvide K læder og P a lm eg ren e i deres Hæ nd er, og som raabte m ed lioj Rost og sagde: Saliggørelsen tilhører vor Gud , ham, som sidder paa Tronen, og Lamm et!« Biskoppens Tale. Nkar vi læser i vor Bibel med det Spørgsmaal i Tankerne, hvor meget dette Stykke nu har haft at betyde i den kristne Menigheds og de enkelte troende Menneskers Liv, saa vil vi vel nok komme til at vurdere de enkelte Stykker noget forskelligt; men sikkert er det, at dette Syn af den store Flok med de hvide Klæder, med Palmegrenene i deres Hæn­ der og syngende den herlige Lovsang, vil indtage en meget høj Plads. Utalte Tusinder og Millioner har trøstet sig der­ ved i trange Dage, naar Menigheden havde svære Kaar, og ved mangt et Dødsleje, naar det Øjeblik nærmede sig, eller var kommet, da man skulde sige Farvel til det kæreste, man havde paa Jord, da var det Tanken om Mødet i den store hvide Flok, som holdt oppe. Det er jo ogsaa dette Syn, der har henrevet Digteren af vor dejlige Salme: »Den store hvide Flok vi se som tusind Bjerge fuld af Sne.« Og saa lyder V erdens Spot herover, og der siges: »Ja, saa- dan er Kristendommen, den giver en Anvisning paa et an­ det Liv, men her i dette Liv er den ingen Ting til.« Og hvis det var sandt, at Kristendommen kun gav en Anvis­ ning paa et andet Liv, saa var denne Spot ikke ufortjent, og saa var det Haab, som der tales om, ikke ret meget værd; thi da var det bygget paa Menneskedrømme og Ind­ bildninger, og at de brister som Sæbebobler, det erfarer vi jo ofte nok. Men denne Beskyldning er ikke sand. Det er herned til vor kolde Jord med al dens Synd og Selviskhed, at Kristus er kommen, det er her, Guds Gave i vor Herre Jesus Kristus tilbydes os med Syndernes Forladelse og Fred dg Frimodighed, det er nu og her, at han selv er at finde. Det er det, som er Menighedens Vidnesbyrd. Men ogsaa for dem, som har fundet Fred ved Jesus, gælder det, at hans Liv er en Kamp; han synger vel: »Jeg gaar med Jesus, hvor jeg gaar,« men han synger ogsaa: »Jeg gaar i Fare, hvor jeg gaar« og »Jeg gaar til Døden, hvor jeg gaar«, og han kan slet ikk e undvæ re at have el Haab, der tilsiger ham, at han skal naa at være hjemme hos Gud, der at leve, der at bo i en evig Fryd og Ro. Har han ikke det Haab, saa vil han trættes og mattes, lade Modet synke og give op. Men han kan ikke lrave Haabet i et Rum af sin Sjæl og det dybere praktiske Liv, han lever, i et andet. Det maa være saaledes, at Haabet hviler paa den u rokkelige Grundvold, at Jesus har lovet det, og som han har begyndt, vil han ogsaa fuldende; men Haabet maa ogsaa v ok se ud