KøbenhavnsKirkesag_1912-15

269

ger ind i et nyt Hjem, saa glæder man sig, og naar en Menig­ hed tager sit nye Hjem i B rug, saa er der Fest. Og nu en Menighed, hvad er det? Ja derom kunde siges meget, men der er to Ord i det oplæste Stykke af Apostlen Påu- lus’ B rev til Thessalomka, som jeg vil samle Opmærksomheden om. Han siger om Menigheden i denne B y : 1 modtog Ordet. Det Ord, som her er Tale om, er jo vor Herres Jesu Kristi Evangelium om ham, som kom ned til vor kolde og mørke Jord, led og stred, døde for vore Synder og opstod med Sejr og sidder nu hos sin Fader i det høje, ledende og styrende sin Menighed med Løftet om, at han vil komme igen og hjemføre den. Det er Ordet fra oven, hvori det evige Livs Kræfter bor. Men skal de Kræ fter vokse og udvikle sig, saa maa Mennesker aabne sig derfor og modtage Ordet, ikke blot i deres Fantasi og Forstand, men modtage det med deres Hjerters Trang. Det er til Syndere, at Ordet om Frelse er kommen, og naar et fattigt Menneskehjerte aabner sig i sin Trang deroverfor, saa fæster det Rod og saa skyder derop af et Menneskeliv til Guds Æ r e . I sine to Lignel­ ser om Sæden, som Jesus selv udlægger, siger han om den før­ s t e : »Sæden er Guds Ord«, og om den anden »den gode Sæd er R :gets Børn«. Det kan jo synes en Modsigelse, at det ene Sted er Sæden Ordet og det andet Mennesket, men det er ingen Modsigelse. Det begynder med Ordet om Synd og Naade, men naar Hjertet med Varme om Ordet slaar A rme, saa fremspirer deraf et kristent Menneskeliv, og det har altid været Maaden, hvorpaa Guds Rige er bleven udbredt, og en Menighed er ble­ ven dannet, ikke ved kunstige Midler og Foranstaltninger, ikke ved Menneskekraft eller Menneskekløgt, men ved de Aandens Kræfter, som bor i Ordet. O g saa vokser den Sæd, som er mo taget ved Ordet paa forskellig Vis, hos nogle er den Tid, hvor Væksten er under Mulde, temmelig lang, hos andre er den kort, men alle er de ens i disse to: det maa begynde i det skjulte, og det maa frem i det aabenbare. Saadan ogsaa i Hjertelivet. Der kan væ re mange Forskelle i Hurtigheden, hvormed den aande- lige Væk st foregaar; men hos alle maa den begynde inde i det ubevidste og vokse frem til en Bekendelse. Jeg ved nok, at der er Kristne, som i vore Dage saa stærkt hævder det skju te og ubevidste, — og nogen Ret kan de have overfor en aandelig uforstandig Driven paa Bevidsthed og Klarhed — at det bevidste næsten helt mister sin Plads. Men alt, hvad vi har som vort aandelige Eje, det maa blive os bevidst, for at vi kan takke der­ for og for, at vi kan brede det videre ud. O g det er det andet Mæ rke paa en Menighed: fra den ud - gaar Ordet — det lyder ud, som Paulus skriver, og det kan det ikke, uden at det er bleven til en bevidst Bekendelse. Det trænges der ogsaa til i vore Dage, der er saa mange, som lytter efter et Budskab fra oven, men det kan ikke komme gennem en Fonograf, men gennem en Menigheds L iv og Vidnesbyrd..