KøbenhavnsKirkesag_1912-15

268

fra Ordrup, Sognepræst Hatting, Sognepræst Schépelern fra G en ­ tofte og Provst Hjortkær fra Lyngby, Derefter blev Salmen: »Denne er Dagen, som Herren har gjort« afsunget, hvorpaa Kirkens Præst, Th. Leth, prædikede over Dagens Tekst. Efter Bønnen og efter Prædikenen .rettedes en Tak til Kultusministe­ ren og den verdslige Øvrighed, til Biskop og Provst, til Gladsakse Sogneraad, til Kirkefondet, til alle dem, der havde arbejdet med Kirkens Opførelse, til dem, der havde givet Grunden, til alle Bidragydere, særlig den anonyme G ive r, der ved sin meget store G a v e gjorde det muligt at faa Kirken indviet paa næ rvæ ­ rende Tidspunkt, til Komitéen, dens Formand og Forretningsud­ valg. Til Slutning mindedes tre afdøde Venner af Søborg Kirke­ sag: Biskop P. Madsen. Pastor V. Holm i G ladsakse og Fru P Kiær i Søborg. Efter Salmen: »Lovet væ re du Jesus Krist« messede Pastor Hatting fra A lteret; og med »Dejlig er Jorden« og den sædvan ­ lige Udgangsbøn sluttede den festlige Gudstjeneste. » Denne er Dagen, som Herren har gjort: lader os fryde os og glæde os paa den « (Ps. 118, V. 24). Th. Leth. Indvielsen af Søborg Kirke 26. December 1914. Og T ere bievne vore Efterfølgere, ja, Herrens, idet I modtoge Ordet un­ der megen Trængsel med Glæde i den flelligannd, saa at I ere bievne et For­ billede for alle de troende i Makedo­ nien og Akaja; thi fra eder har Her­ rens Ord lydt ud. (1. Thes. 1, G — 8 a). Vi holder Fest, fordi vi i Dag indvier dette nye Kirkehus. Men hvorfor bygger vi K irker? Er det for at smykke Byen og bryde den Ensformighed, som de sædvanlige Huse ikke kan undgaa? Det er jo sandt, at en Kirke pynter paa sine Omgi­ velser, her er et Taarn, her er hele den ejendommelige B y g ­ ningsart, som ikke ligner de andre Huse. O g dog er det ikke Grunden til, atdenne Kirke er bleven opført. Er det for at faa et nytSted, hvor enPræst skal udføre hellige Handlinger, saa Beboerne ikke har saa langt at g a a ? Det er sandt, at i dette Hus skal hellige Handlinger udføres ved en Præ st baade overfor Børnene ved Døbefonten og de Voksne ved Nadverbordet og Brudefolkene for Herrens Alter. O g dog vilde en Kirke, som blot var et nyt Kultussted, hvor en Pæ st stod alene med de Paagældende, for hvem og med hvem de hellige Handlinger blev udførte, ikke være en ret K irk e; ved dens Indvielse vilde der ikke saadan være Grund til, at mange glædede s :g. Skulde jeg saa kort, som det er mig muligt, forklare, hvad en Kirke er, da vilde jeg sige: det er en Menigheds Hjem. Naar man dra