KøbenhavnsKirkesag_1912-15

182 len beviser sig som en Guds Kraft til Frelse. Den Frelse, som vindes, ikke ved Lærdom eller stærke Tankeslutninger, ikke ved Fantasi eller stærke Følelser, men vindes ved et Valg, ved at man giver sig over helt og fuldt med Bekendelsen:

»Jeg fattig er og fu ld a f P lage, o, naadei'ige Jesus, kom og lad m it arm e H jerte sm age din N aades E van gelium ,

at jeg en dogsaa her i L ive k an derved rig og salig blive, da tages han i Favn, som kan stille Længslen, som kan give Forvisning 0111 Gud. — Og naar denne Frelse er vundet, da virker den en Glæde, som maa give sig Udslag i Lovsang om Guds store og her­ lige Frelse, som han har beredt for alle Folk; men naar den Lovsang skal synges, saa maa man ogsaa selv være med at brede Guds Ære ud baade her, hvor der endnu gaar saa mange jordbundne Mennesker, som lever uden Gud og uden Haab, medens Guds Tanker ogsaa har omfattet dem, og vi skal bringe Guds Budskab til dem — og i Arbejdet for at bringe det ud, hvor det endnu ikke har fæstet Rod, men hvor der lever Mennesker med samme Menneskefølelse og samme Strid som vi. Og saa vil vor Lovsang ogsaa komme til at lyde, vel ikke med de stærke og mest bru­ sende Toner — men med de Toner, som lyder trovær­ digt: om at fare i Fred — Død, hvor er din Brod, Dødsrige, hvor er din Sejr. Lovet være Gud, som giver os Sejr ved vor Herre Jesus Kristus. Se, det er det, som Kirken, Jesu Kristi Kirke, har at bringe ogsaa den Slægt, som vi lever i, og vi er forpligtede overfor den Slægt, vi er samtidig med, og vi er sat til at bringe den Budskabet hver paa sit Sted, hver saa langt som han kan naa. Og naar vi nu i Dag indvier dette skønne Hus til Kirke, saa skal det være med Ønsket og Bønnen om, at Gud ved sin Aand vil lade det lykkes, at herfra kan lyde et Vidnesbyrd saa fuldttonende og rent, som det lød fra Simeons Mund, at Kirken altid maa bære sit Navn med Rette, og at de nye og bedre Arbejdskaar, som her er bleven skabt ved Menighedens Arbejde, ogsaa maa fortsættes i et Arbejde til Guds Ære og Menneskers Frelse, at de her maa lære at prise Gud med fuld Forvisning for hans store, herlige Frelse og lære at kunne sige det: Herre, nu lade du din Tjener fare i Fred, for mine Øjne har skuet din Frelse. Amen.