KøbenhavnsKirkesag_1912-15

148

uafhængig af vor Kontrol, og som tager af det, som tilhører Te­ sus, og forklarer det for os. Det er det, som maa ske ved ethvert nyt Indskud. Det maa komme som et friskt Pust, og saa maa det tillige betyde noget, at gamle Sider af Evangeliet bliver lukket op paany eller i alt Fald i en ny Form. Og et Brudstykke af dette, ingenlunde alt, hvad der er at gøre i den Retning, har den kristne Ungdomsbevægelse faaet Lykke til at sætte ind i en belejlig Stund, ogsaa fordi den har haft en videre Horisont end de fleste andre kirkelige Arbejder. Den har haft Forbindelser ud over den store Verden og har der­ ved kunnet lede Strømme af frugtbargørende Vand ind over vort Land. Der er gennem det kristne Ungdomsarbejde og gennem den Forkyndelse, som nærmest knytter sig hertil, i alt Fald for mange blandt os, bleven lukket op paa en ny Maade for Forstaaelsen baade af Sider i Jesu Person og af vort Forhold overfor hinanden af, hvilken Betydning det kan have at staa sammen og give hin­ anden en Haandsrækning. Den Del af Ungdommen, som jeg kender bedst, er jo Stu­ denterverdenen, og ogsaa indenfor den er det naturligvis ret til­ fældigt, hvad man er kommen i Berøring med og kan dømme om aar jeg har prøvet_ at gøre mine Tanker op om dette, saa har de nærmest formet sig saaledes, at man formodentlig maa antage, at det er mellem ^ og ^ af vore Studenter, som paa nogen Maade er kommen ind under kristelig Indflydelse. Jeg siger ikke, at saa mange er afgjorte Kristne. Jeg mener naturligvis heller ikke dette, at de allerfleste Studenter for en Del lever paa Tradi­ tioner, som mere eller mindre er prægede af Kristendommen. Men jeg mener, at saa mange er kommen under den Indflydelse, saaledes at de regner med Kristendommen som en af Magterne i deres Liv. Og gaar man saa til andre Klasser, saa stiller det sig gennem- gaaende absolut ugunstigere. Ved Siden af mange hæderlige, flittige unge Mænd og Kvinder, som til Dels slider meget haardt træffer vi jo denne underlige Blanding af Letsind og Tungsind’ Forlystelsessyge og Kedsommelighed. Vi træffer mange, som aldrig skænker deres egen Sjæl eller Evigheden en Tanke, saa vidt man da kan skønne. Vi træffer mange, somt helt gaar op i Pjanket, f. Eks. unge Kvinder i de højere Klasser, som ikke ejer nogen som helst højere Interesser, og unge Kvinder i de lavere Klasser, som derved bliver udsat for de største Fristelser. Dette er der at sige Tak for. Men hvad staar der tilbage? Ja, for det første i Udstrækning er det jo kun en lille Brøk­ del af Ungdommen, som vi virkelig har faaet ind under kristelig Paavirkning.