KøbenhavnsKirkesag_1912-15

140 At gaa ind paa alle de mange Grunde, som her kunde frem­ føres til Forklaring deraf, det vilde føre alt for vidt, og det er ikke det, jeg vil forsøge paa i Aften. Vi skulde rette Blikket fremad og se, hvordan det er muligt, at det kan blive bedre. Det hedder: »Kirken og Arbejderne«. Og nu er det i manges Bevidsthed saaledes, at naar Ordet »Arbejdere« eller »Arbejder­ befolkning« eller saadan noget nævnes, saa er det en forskelsløs Masse. 'Det er ikke rigtigt. Man bør lære at se nøjere til der. Det, som vi indeslutter under et enkelt Ord, det rummer i sig en stor Del forskellige Former. Der er for det første den fast lønnede Arbejder, Funktionæ­ ren, som man undertiden ogsaa kalder ham. Og derved tænker jeg ikke alene paa dem, der er i Stats- og Kommunetjeneste, men ogsaa paa dem, der er fast ansat i store Selskabers Tjene­ ste, og som derfor ved bestemt, hvad de har at leve af. Saa kommer dernæst den fagudlærte Haandværker, som i de Tider, da han har Arbejde, har ganske god Fortjeneste; men det vanskelige er, at Arbejdstider og Arbejdsløshedstider veksler med hinanden. Saa kommer nedenunder et Lag, som jeg vil kalde den ulærte Arbejder, enten det er ham, der arbejder i fri Luft, Jord- og Be­ tonarbejderen, eller ham, der arbejder i Fabrikkerne, men uden at han har staaet nogen Læretid igennem, for hvem Lønniveauet er lavere end i den foregaaende Klasse. Og endelig til sidst er der en nederste Tiendedel af Samfundet. I den har vi dem, der ikke kan klare sig selv, som stadig lever saadan paa Randen af Fattigvæsenet eller Understøttelsesvæse­ net under en eller anden Form. Det er i manges Bevidsthed, som ikke kender til defaktiske Forhold, saadan, at naar Ordet »Arbejdet« eller »Arbejderstand« nævnes, saa tænker de egentlig udelukkende paa denne sidste Klasse. Om denne sidste Klasse skal jeg kun sige: Der maa hjælpes baade timeligt og aandeligt. Og jeg havde nær sagt, at paa det Punkt, overfor denne Del af Arbejderklassen, har Kirken løst sin Opgave maaske mest tilfredsstillende, eller jeg kunde maaske forsigtigere udtrykke mig: mindst utilfredsstillende. Den har dog været med til at give et ret klækkeligt Tilskud til at hjælpe dem, der ikke kan klare sig selv, hjælpe dem ogsaa ved den person­ lige Hjælp, som er lige saa nødvendig eller nødvendigere end den rent ydre Hjælp. Men saa de andre Lag, der ligger ovenover — hvordan staar det der, naar vi taler om »Kirken og Arbejderne« ? Ja, der mangler der meget. Hvordan skal det Arbejde da gøres? Hvordan skal det kunne lykkes? Hvorved?