KøbenhavnsKirkesag_1912-15
Det fuldstændige Aarsregnskab vil gratis blive tilsendt en hver, der pr. Brevkort til Kontoret udtaler Ønske herom. 139
Ved KirKefondets Aarsmøde den 29. Oktober 1913.
Biskop H. Ostenfeld: K i r k e n og A r b e j d e r n e .
Det er Københavns Kirkesag, som samler os her i Aften, og vi er samlet for særlig at rette vor Opmærksomhed paa det, som staar tilbage, det, som endnu mangler, ikke fordi vi har overset eller glemt, at Gud i den Gerning har været saa god imod os, ikke fordi vi ikke har lært at synge paa den Tone: »Herren har gjort store Ting imod os, og vi blev glade,« — ja, vi kunde gerne sige det med Salmistens Ord, naar vi ser tilbage, at vi var som drømmende, vi vidste knapt, hvordan det skete, men vi vidste kun, at det skete under hans Haands Ledelse, fordi han selv var med. Men denne Tone, »Herren har gjort store Ting imod os; vi blev glade« bliver en overfladisk Tone, hvis man kun synger paa den og glemmer at føje det andet til: »Hjemfør, Herre! vore fangne,« som Israelitterne, der var kommen hjem til deres eget Land og jublede og var glade, men alligevel ikke kunde lade være at tænke paa de mange, der endnu sad under fremmed Herredømme. Naar Herrens Gerning, som han har ladet gaa fremad, giver os meget at glædes over og at takke for, saa maa vi ogsaa fæste Opmærksomheden paa det, der endnu staar til bage. Og der staar meget tilbage. Naar vi saa har delt Emnet, saaledes at jeg nu her skulde tale om »Kirken og Arbejderne«, saa er det, for at man ikke skal se paa Opgaven bare i al Almindelighed, for naar man ser paa noget i al Almindelighed, saa ser man ogsaa paa det i al Utyde lighed, og saa fortoner det sig saaledes, at man ser, at det er nok noget, men det bider sig ikke rigtig fast, hvad det egentlig er, der fattes. Naar det saa hedder »Kirken og Arbejderne« — og Meningen er jo saa Arbejderstanden, saadan som den findes i vor store By, — saa er der jo ikke nogen, der er nogenlunde kendt med For holdene, der vil være i Tvivl om, at her staar endnu meget tilbage. Der mangler meget i, at Jesu Kristi Kirke er naaet ud til at blive en Magt, at virke bestemmende, at virke løftende, at be tyde rigtig meget i den store Arbejderverden.
Made with FlippingBook