KøbenhavnsKirkesag_1906-08

7 9

og for at faa Samfundstrangen tilfredsstillet, og rundt om i Hjemmene fandtes der mange Steder, hvor man regelmæssigt mødtes til helligt Samvær om Guds Ord med Sang og Bøn. Alt dette — og meget mere — fandtes, men det gælder om det meste af det nævnte, at det i det hele og store førte en ret tilbagetrukken Tilværelse, og at der skulde søges ret energisk, hvis man stod som fremmed uden Forbindelser, før man kunde finde, hvad man søgte. Ganske vist var der begyndt at dukke „Menighedssamfund“ frem med et maanedligt Møde; men dels var det kun faa Steder, dels mødtes man for sjeldent til, at det rigtig kunde sætte dybe Spor, og endelig blev Rammerne let for store, saa det var Hundreder af Mennesker, der mødtes, hvorved Karakteren af det hele ændredes. Fandtes der saaledes store Vanskeligheder for dem, hvis Samfundstrang var vakt, hvordan skulde da alle de mange, der egentlig nok vilde have noget med Guds Rige at gøre, men som alligevel ikke var naaet saa langt, at de havde aandelig Energi til at samle sig sammen til at søge, undgaa at glide bort? — Hvor er dog alt nu forandret ved Guds Naade! Rundt i Hovedstaden findes der nu Samfund ved Samfund af Mennesker, der har samlet sig om en bestemt Kirke og dens Arbejde, Sam­ fund af en passende Størrelse (100 å 200 Mennesker) og med ugentlige Sammenkomster. Vi er mange, der med Glæde kan aflægge Vidnesbyrd om, hvor stor Velsignelse vi i Aarenes Løb har faaet ved disse Møder, hvor de hellige samtaler om Guds Ord og om Menighedens mange Sager. Men noget af det største, som derved efterhaanden er naaet, er dette, at det er gaaet op for de troende, at det er den levende Menighed, der har den dejlige Ret og den hellige Pligt at være det arbejdende Subjekt i Guds Riges Gerning i Sognet, saa at det er de helliges Arbejde, Forbøn, Udholdenhed, Pengegaver o. s. v., som der maa regnes med i langt højere Grad end med, hvem der for Tiden er P ræ ­ ster, skønt d e t jo selvfølgelig ogsaa har sin meget store Betydning. Nu behøver de, som søger kristeligt Samfund, enten de saa er unge eller ældre, ikke mere at søge længe, thi de mange nye Kirker og Samfund har muliggjort en saadan Udvikling af Arbejdet for Sjælenes Frelse i dets forskellige Former, som man før ikke drømte om. Og det sker ikke i en Vraa, det ses og kendes, hvad enten Mennesker synes om det eller ej.