KøbenhavnsKirkesag_1906-08

7 8

trænger til, at vi beder mere for den og ofrer mere til den, saa synes jeg, at man allerede kunde begynde at se Roserne biyde frem af Tornene. D e n sto r e S a g m a a ik k e g a a i S t a a ; hvem turde vel paa­ tage sig Ansvaret for det? Men skal den fremmes og fuldføres, saa maa vi elske den frem, ikke blot i Ord og med Tunge, men i Gerning og Sandbed.

F r a K i r k e s a g e n s f ø r s t e T i d e r . Af Pastor Im. B a n g , fhv. Præst ved Gethsemanekirken i København.

Naar vi, der kom til København i Firserne som Studenter (og til dette Kuld hører bl. a. den største P art af de Præster, der i Aarenes Løb har virket i Kirkesagens Tjeneste), tænker tilbage paa den Tid, saa er der en vældig Forskel mellem da og nu. Levende Forkyndelse lød ogsaa den Gang ikke saa faa Steder, og det vil være let at nævne Navne med god Klang fra alle 3* saakaldte „Retninger“. Men et ungt Menneske, der gerne vilde høre Herren til, saa vidt han hidtil havde forstaaet det, var alligevel svært stillet i den store, fremmede By. Havde ban haft Lyst til at „komme paa Galejen“, saa var der som nu nok, der vilde være ham behjælpelig med at sætte sine (eller rettere sine Forældres) Penge og det, som bedre var, over Styr. Men vilde han finde Mennesker, hos hvem han kunde faa aandeligt Rygstød og Forstaaelse af H jertets Længsler, hvor skulde han da finde dem? N o g e t var der selvfølgelig at finde og maaske endda ikke saa lidt, naar det kommer til Stykket - for dem, der vilde søge derefter. K. F. U. M. var allerede da i god Gang, om den end ikke var særlig kendt endnu. Blandt Studenterne fandtes en lille Forening, der samledes om Hedningemissionen, og hvorfra der vist udgik en Del Velsignelse, skønt Medlemstallet aldrig var stort. Ved Søndagsskolerne dannede Lærerpersonalet mange Steder smaa Samfund, hvis Forklaringsmøder ofte har givet Del­ tagerne rigt aandeligt Udbytte. Mindre Foreninger fandtes haade her og der, hvor Mænd og Kvinder mødtes til fælles Opbyggelse