KøbenhavnsKirkesag_1906-08

113

skal der være K ra ft i vo rt K ristenliv, raaa Haabet være levende ved Troen paa vor opstandne Herre Jesus Kristus, som selv •er vo rt Herligheds-Haab. • ! Maatte Tjenesten i dette H u s virke til at levendegøre Haabet, saa vil ogsaa Herren velsigne den, saa der her kan samles en Menighed, som er i Stand til at modtage Aposlelens Formaning ■med Glæde og efterkomme den, saa at K risti O rd bor rigeligt iblandt dem , ogsaa i deres indbyrdes Sam kvem , saa at de der­ med støtter og styrker hverandre, og at de kan tale hverandré til med Salmer og Lovsange, baade i Menighedens Forsam ling og i Hjemmene. Saa føres de ogsaa til at takke Herren, som de, der ved sig i Samfund med ham og lærer at gøre alt i hans N a v n . Mange er nu i Dag glade for delte Kirkehus, men lad det ikke blive ved Glæden i D a g , men gid den maa vare og vokse, saa Glæden straaler ud til andre udenfor, saa at det paa denne Me­ nighed maa kendes, at vor Herre og Frelser vil ikke bringe os Sorg og S a v n , men bringe os en varig Glæde, en Glæde, der skal vare evindelig. D a vil Menigheden her ogsaa blive som Lys e t paa Stagen og som Saltet, der ikke mister sin K r a ft, saadan som Herren v il, at hans Menighed skal være. V i skal være som Saltet, der modvirker Forraadnelsens og Opløsningens Kræ fter, der i saa høj Grad er i Virksomhed i vort F o lk , der jo nylig har oplevet en Skændsel, der viser, i hvor forfærdelig G rad Raaddenskaben har faaet Magt. og i hvor stor Udstrækning Opløsningens Kræ fter er i Virksomhed. V i er bleven Vidner til en Egennytte, Lø g n , Svig og Bedrag hos en Mand, der indtog en af de højeste Pladser i vort F o lk , en Fordæ rvelse, der trivedes i A a re vis , uden at nogen lagde Mærke dertil, og som nu har fyldt alle med Forfærdelse. Men v i Kristne skal ikke se paa denne enkelte M and , der levede i Mørket — ingen anede, hvor dybt — men vi skal agte paa, at Fordærvelsen ikke vilde have vokset sig saa d y b , om der ikke i vort F o lk fandtes en Jordbund, hvoraf den havde draget Næ ring. Denne Jordbund er al den Egennytte og Usandhed, der har saa stor Magt iblandt os. Det er den, der er Giunden til det rystende Udslag, Fordærvelsen her har givet sig. Men det skal vi vide, at skal vi være Jordens Salt, maa