KøbenhavnsKirkesag_1906-08

1J2 E n saadan Menighed kunde Paulus formane til at lade Kristi O rd bo rigelig iblandt dem og til at gøre alt i O rd og H a n d ­ ling i Jesu N a v n . Men en saadan Form an ing kunde ikke gives til alle Mennesker. Den kunde vel nok s ig e s dem , men den kan ikke m o d ta g e s af Hedninger eller af dem, der kun er Kristne af N a v n . N aa r vi nu indvier denne K irke , kan vi sammenfatte, hvad vi vil bede om for den, deri, at den Tjeneste, som lier skal gøres, ved Guds Naade maa blive et Middel til at samle en Kreds af iroende Mennesker, til hvem den Fo rm an ing, vi børte i vor Te k st, med Rette kan benvendes, og som er i Stand til at modtage den. Udvortes set er det kun et uanseligt H u s , og hertil kommer, at det kun er bestemt til at være midlertidigt. Ogsaa dette kan paaminde dem. der skal samles her, om , at vi er paa Rejse, „v i har ikke lier en blivende Stad, men higer efter den til­ kommende“ . Men det er ikke det, som det kommer an paa, hvor prægtigt Huset udvortes er, men at der her kan bygges et aandeligt Hus af levende Stene, levende Mennesker, fælles om Jesu K risti T ro og Kærlighed. Dette skal ske ved O rde t, som lyder efter Herrens Befaling. Det skal lyde ved Daaben til Genfødelse og L i v , og ved Nadverbordet til dem, der hungrer og tørster efter Retfærdighed, at de kan mættes af Guds Naade og forvisses om, at de har deres Synders Forladelse, saa de kan blive i Stand til at vandre frem uden at trættes. O g fra Prædikestolen skal lyde Jesu K risti Evange lium , ikke et Foredrag, men et Vidnesbyrd om ham , saaledes som det frembæres af den, der selv tror og lever i Jesus Kristus. Det skal lyde ind i Menneskebjærterne, saa de kan se, hvor de er, og faa Mod til at søge Jesus. Naar Ordets Tjenere saaledes gør deres Gerning i Jesu Æ rinde og N a v n , saa vil der ogsaa samles en Menighed, der er fælles om Jesu T r o , Haab og Kærlighed. J a , ogsaa om Haabet. det levende Haab, hvortil vi er genfødte, og som er bragt for Lys e t ved Jesu Opstandelse fra de døde. V i maa desværre sige, at Haabet ofte er saa svagt. A l den megen Tra vlhed med Nutiden, ikke blot med de jordiske Sysler, men ogsaa den, Arbejdet for Guds Rige medfører, kan fordunkle Evighedshaabet for os, saa vi glemmer at se fremad. Men